Nogle påstår, at der i den moderne vestlige kultur er blevet skabt en grundlæggende dualisme mellem:
Kendsgerninger <=> Værdier
Viden <=> Tro
Almen <=> Privat
Sandhed <=> Mening
Videnskab <=> Religion
Fælles for alle disse ordpar er, at det første ord har fået en højere plads og har fået retten til at forme det offentlige liv. (Dette kan måske ses som en ny form for religiøsitet).
Jeg tror at dette til dels er sandt og oplever at det i mine øjne kan være problematisk for vores samfund, da det kan fratage taleretten fra noget af det jeg ser som, meget vigtigt her i livet.
Ting der ikke kan bevises af den videnskabelige metode er nu blevet forvist til et "lavere plan", sammen med private værdier og personlige præferencer.
Dermed ikke sagt at de første ordpar skal underkendes, men måske skulle ordene "spille sammen" i vores forståelse af virkeligheden og ikke imod hinanden.
Sæt nu at evangeliet rent faktisk var et sundt udgangspunkt til at forstå hele menneskelivet, både på de sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og politiske områder.
24. jun. 2013
6. jun. 2013
Vores livs aftale
I enhver aftale er der to parter. Den negative side af det
der er to parter i en aftale, for to parter ikke nødvendigvis enige om, hvilke
vilkår der skal være gældende. Aftaler har desuden den egenskab, at den skal
overholdes. Begge parter har med andre ord noget de skal leve op til.
For dem af os der har indgået en aftale med Gud, så er det
ikke uvæsentligt for os at kende denne aftales karakter og det kan vi finde hjælp
til, hvis vi ser på et af de første steder, hvor Gud gør det klart, at der er
en aftale vi kan indgå. I mødet med Abraham, ser vi tydeligt at der bliver
indgået en aftale, hvilket vi også kalder for en pagt, men der var noget
specielt ved denne aftale.
Abraham skulle godt nok lave de indledende manøvre, hvilket
i vore dage virker lidt barskt. Han skulle nemlig skære nogle dyr over og med
de to halvdele af dyrene ”lave en sti”.
Dette var normal praksis dengang, når der skulle indgås
aftaler mellem to parter og formålet var at sige følgende: Hvis du ikke
overholder denne aftale, så skal det gå med dig, som med disse døde dyr.
Men her er det kun Gud selv der går igennem ”stien”, og
dermed bliver denne aftale meget usædvanlig ved, at det så var det kun Gud
valgte at stå til ansvar for ”aftalens holdbarhed”. Det var med andre ord Gud
selv der ville betale med sit liv, hvis den ikke holdt og dette blev
virkeligheden med Jesus. Med Jesus fik vores aftale med Gud nogle nye rammer,
så rummer følgende hovedtræk.
Aftalens
konsekvenser/vilkår.
-
Aftalen gør Gud til vores Far.
-
Vi kan gå direkte til Gud uden nogen mellemmand.
-
Aftalen er tænkt til hjælp og ikke til
fordømmelse (Se evt. Johannesevangeliet 3,16-17.)
-
Aftalen rummer et ansvar, hvilket vil sige at vi
selv må sige JATAK til den! Og at vi skal vise andre, at den også gælder dem!
(Se evt. Jakobs brev 1,22-25)
-
Aftalen er ikke jævnbyrdig. Vi er ikke ligeværdige
med Gud, han er suveræn.
-
Aftalen holder selv når vi svigter.
Spørgsmål: Når du
tænker på denne aftale med Gud.
-
Kan du så acceptere den virkelighed, at aftalen
holder selvom du svigter?
-
Kan det være svært, at tage imod denne aftale?
-
Hvordan ville du i dag vise det, hvis du fik
lyst til at sige JA til denne aftale?
Abonner på:
Opslag (Atom)