1. mar. 2021

Hvor henter du din hjælp og din vejledning?

 Når vi som mennesker rammes af svære omstændigheder, så bliver det ofte hurtigt tydeligt, hvad vi tror vil være vores redningsplanke.

I starten af 2 kongebog støder vi på en beretning, hvor en konge er i sådan en situation. Kong Ahazja har været ude for et alvorligt uheld, da han for kort tid siden er faldet ud af et vindue på sit palads. Og vi må starte med at konstatere, at uanset vores status som mennesker, så kan vi alle rammes af uheld.

Kongen havde på den tid muligheder, som de færreste havde, men som de fleste i vores del af verden har i dag. Han kunne søge hjælp og råd, hvor han ville og der er ingen tvivl om, at han fik hjælp fra de bedste læger på den tid. Der blev gjort hvad der var menneskeligt muligt for at redde hans liv.

Men når vi rammes af særligt svære omstændigheder, så begrænser vi ofte ikke kun vores søgen til mennesker omkring os kan udrette, men vælger også at søge råd andre steder, for når håbet er spinkelt så higer vi efter en opmuntring, så vi kan fornemme lyset forude.

I Ahazjas tilfælde bliver denne søgen dog hurtigt afbrudt, da Gud via af profeten Elias blander sig.

2 kong 1,2-4: En dag var Ahazja så uheldig at falde ud af vinduet fra øverste etage i sit palads i Samaria. Han var døden nær, og han sendte derfor nogle folk af sted til Ekron for at spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, om han ville overleve.  I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: „Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‚Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, til råds?’ Derefter skal du sige til dem: ‚Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab.

For mig, når jeg læser denne beretning, så mindes jeg om, at det ikke er ligegyldigt, hvorfra jeg henter vejledning. Jeg tror på, at Gud har givet os vores fornuft og den skal vi bruge, men hver gang vi møder omstændigheder, der er ud over det fornuften kan klare, så er der et sted for os det er godt at gå. Og det er til Gud og Gud alene.

Når modet svigter er det til Gud vi bør gå!