2. maj 2024

Vi må tage initiativet!

I den sidste halvdel af bjergprædikenen, så taler Jesus om det at bede. Hans udsagn er egentlig meget simpelt og lyder sådan her:

Matthæusevangeliet 7,7-8: 

Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på.

Det første jeg mindes om er, at Jesus understreger at det ikke er forgæves, når vi beder, banker på eller søger.

En af vores mest klassiske grunde til at lade være med at bede er at vi på forhånd tænker, at her er Gud nok ikke villig til at gribe ind, eller her kan Gud nok ikke gribe ind. Men Jesus taler imod denne forestilling med det han siger her. Han er i fuld gang med at tale din og min tro på at Gud vil os op.

Hvordan reagerer du på disse ord?

Formår du at lade ordene strække din tro på Guds godhed?

En ting jeg i hvert fald bemærker her er, at der også tegnes et mønster at Gud ønsker at vi skal ville noget, at vi skal bringe vores ønsker frem. Så måske kan vi ligefrem snyde os selv, hvis vi vælger at forholde os passive til denne udfordring!