26. nov. 2018

Når man lader sig snyde med vilje!

Grundlaget for al psykisk virkelighed er den menneskelige sjæls uklare og skjulte higen og længsel.
Der er noget i os der hele tiden søger, at forme en ny virkelighed der berettiger den længsel og higen vi af forskellige årsager kan rammes af.
Der er noget der rejser sig som et begær i vores indre, og dette begær eller denne længsel udfordrer til stadighed hvad vi er overbeviste om. 
Uden nogen til at stille spørgsmål til os og nogen til at udfordre vores tankemønstre, bliver vi let drevet rundt i livets manege, af de længsler der rammer os for tiden.
Sandheden bliver ikke helt så væsentlig, da det jo bare er og kun skal være mig selv der er i centrum.
Det bliver nu "min egen sandhed", der er den afgørende og i den sammenhæng leder jeg efter den sandhed jeg synes passer bedst til mig.
Denne virkelighed kommer til udtryk overalt i samfundet, måske fordi intet og ingen, må have patent på hvad der er sandt.
Det har resulteret i syv "sandheder", der hver især søger at indtage deres plads i vores sind. Alle lover de mere end de kan holde og det menneske der er ærligt overfor sig selv, vil se hver enkelt af sandhederne/historierne ikke taler helt sandt.
De syv "Sandheder/historier"er følgende:

- Identitets historien
Du skal være sand overfor dig selv, du skal opdage og udforske dit sande selv uanset hvad alle andre siger.

- Friheds historien
Du skal være fri til at leve som du ønsker, så længe du ikke skader nogen andre!

- Glæde/happiness historien.
I sidste ende, så er du nødt til at gøre det der gør dig glad, i sidste ende er det alt hvad livet handler om. Du er nødt at gøre det der gør dig mest glad! Du skal ikke ofre glæde for noget som helst.

- Retfærdigheds historien.
Moral er kulturelt relativt og ingen kan sige til dig hvad der er rigtigt og forkert for dig, men vi er stadig nødt til at være fuldt ud overgivet til social retfærdighed og lige rettigheder for alle!

- Videnskabs historien.
Løsningen på vores problemer er nødt til at være fakta baseret og drevet af videnskaben, og videnskaben kan forvandle vores liv og vise os hvordan vi skal leve!

- Seksualitets historien
At udtrykke din seksualitet er en afgørende del af det at kende din egen identitet, og seksuel nydelse er en ekstremt vigtig uerstattelig vej til at opleve intimitet og glæde.

- Historie historien.
Historien har vist, at vi som menneskehed bevæger sig imod større og større individuel frihed og væk fra religion.

Disse syv historier møder os hver eneste dag, igennem internettet, igennem film, igennem reklamer, osv.

Disse historier lover at give noget de ikke kan levere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar