Vi har alle vores ideer om, hvem der i vores samfund har ret til hvad.
- Vi ved hvor gamle vi skal være for at kunne få udbetalt pension!
- Vi ved at vi ikke bare må tage for os af varerne i en tilfældig butik!
Når vi ved hvem der har ret til noget, så ved vi automatisk også om der er nogen der ikke har ret til det samme, men det er bestemt ikke altid, at vi rammer plet i vores vurdering af hvem der har ret til hvad.
Et fint eksempel på det finder vi i Markusevangeliet 10,13-16:
13På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Når jeg læser denne tekst, så er der tre ting jeg særligt hæfter mig ved.
- Børn har fri adgang til Gud!
- Vi må ikke hindre nogen adgang til Gud!
- Enhver der er villig til at tage imod Guds rige ligesom et barn, har fri adgang!
For os der er voksne, så står vi bare tilbage med en udfordring.
Hvordan tager jeg imod ligesom et barn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar