Viser opslag med etiketten fordomme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fordomme. Vis alle opslag

28. nov. 2017

Livet her og nu betyder noget!

Den tekst vi gennemgik i søndags har overskriften: "Verdensdommen".
Alene den overskrift kan få en til at krumme tæer, men jeg hæfter mig ved, at dem der gjorde det gode ikke selv var klar over at de havde gjort noget godt.
Denne tanke første os over på vores generelle kald til at gøre godt mod vores næste.
I den sammenhæng snakkede vi om hvad vi havde brug for, for at bevare fokus og lysten til det gode.

Jeg oplever at disse tre citater er en hjælp i den vandring, så måske kan du også bruge dem.



10. jan. 2017

Hvordan ser vi på hinanden?

Observation:
I alle samfund har man igennem tiden fundet på undskyldninger for at se anderledes på specifikke befolkningsgrupper.
I Danmark har vi igennem tiden haft et indbyrdes had kærlighedsforhold til hinanden, alt efter hvilken ende af landet vi kom fra!
I nogle samfund findes der "kaster", hvor dem i de højere "kaster" ikke behøver at hjælpe dem i de lavere!
I alle lande er der mennesker der mener, at dem der ikke har samme etniske oprindelse, ikke fortjener den samme hjælp!
I alle lande er der mennesker der mener, at mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, ikke fortjener den samme hjælp!
Denne liste kunne helt sikkert fortsættes med mange andre eksempler.

I apostlenes gerninger kapitel 10,28-29 bliver Peter givet denne åbenbaring, som for ham bliver et radikalt holdningsmæssigt vendepunkt.

“I ved, at vi jøder ikke har lov til at have fællesskab med eller besøge ikke-jøder, for så bliver vi urene,” forklarede han. “Men Gud har vist mig, at jeg ikke må betragte noget menneske som urent eller uværdigt. Derfor gik jeg med uden indvendinger, da der blev sendt bud efter mig. Men nu vil jeg så gerne vide, hvorfor jeg skulle komme.” 


Refleksion:
Disse vers og andre lignende ord, har igennem tiderne givet mennesker inspiration, til at arbejde for et lige syn på alle mennesker og modarbejde mange former for undertrykkelse og diskrimination.

Overvejelse:
Er der områder, hvor du og jeg har brug for, at arbejde med vores indstilling den dag i dag?