16. nov. 2011

At blive levende!

Ofte kommer jeg i mine tanker til at tænke at det mest ideelle, er at følge hvad flertallet gør og lade det være målestokken for hvad der er godt at gøre, men engang imellem lykkes det mig at leve anderledes og det jeg oplever igennem det er at:

"Hver gang vi ikke bare følger strømmen, men tager en del af vores liv tilbage og svarer på Guds kald til os, er vi så meget mere os selv, mere menneskelige. Hver gang vi afviser at følge de vaner, der følger det at følge med strømmen og i stedet praktiserer troens disciplin, bliver vi lidt mere levende".

7. nov. 2011

Tanker om livsstil

Jeg faldt over et citat af Eugene Peterson der lyder således:
"Moralsk forurening virker på samme måde som miljøforurening. Affaldsprodukterne efter en skødesløs livsstil siver umærkeligt ned i tankernes jordbund og sprogets vandårer og forgifter enhver del af samfundet."


Hvis vi oplever at der findes forurening i vores liv, så må vi i gang med på ny at lede efter de gamle stier, hvorigennem det er lykkedes andre før os at leve et liv, der fødte noget positivt med sig for deres omgivelser.

Jeremias siger det således i Jer 6,16:
Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal i finde hvile for jeres sjæle!

Der er med andre ord: Gamle stier, betrådte og klart afmærkede, som fører til det gode og til Gud.