14. dec. 2016

Taknemmelighed beskytter mod mismod!

Observation:
Vi oplever af og til, at der sker gode og fantastiske ting for os her i livet.
Nogle gange glemmer vi det gode, der er sket fordi vi bliver forblændet af vores problemer og udfordringer.
Måske er vores reaktion, når det gode og usædvanlige sker væsentlig for hvor godt vi efterfølgende lykkes i at huske det.
Hvis mit fokus er, hvad jeg selv har præsteret for at det skete, så holder min taknemmelighed ikke ret længe. Jeg kan måske endda ligefrem blive utaknemmelig for det var jo noget jeg havde fortjent.

Anderledes er det med de situationer, hvor du og jeg er helt bevidste om, at vi ikke selv har en aktie i det gode der sker. (Og hvor vi undlader efterfølgende, at forsøge at tage æren).

De situationer og oplevelser har en helt anderledes langvarig virkning i vores liv.


Bibelen taler igen og igen om:
- At alt er en gave fra Gud!
- At vi skal sige Gud tak og give ham æren!

Refleksion:
Hvis vores hjerter skal fyldes med en langtidsholdbar taknemmelighed, er der så flere områder, hvor det ville være gavnligt, at vi sagde Gud tak og gav ham æren?




5. dec. 2016

Tillid Til Jesus

I Johannes evangeliet kapitel 18 læser vi om Jesu tilfangetagelse og i denne beretning er der nogle ting jeg hæfter mig ved.
Der står at Jesus vidste præcis hvad der skulle ske og vælger aktivt, at gå dem der vil tage ham til fange i møde. 
Når de siger hvem de leder efter, siger han det er mig og tilføjer: når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.
Her er Jesus den der aktivt beskytter sine disciple, men alligevel føler Peter at han er nødt til at gribe ind, så han hugger øret at en tjener, inden Jesus får standset ham.
Spørgsmål:
Hvor ofte har vi i vores liv, villet gribe til hurtig handling, i stedet for at spørge Gud først, hvad der er hans vilje?
Er der områder, hvor du gerne vil være mere tålmodig overfor Gud?