Bed før du beslutter dig!

Når vi skal træffe større beslutninger i livet, så kan der gå mange overvejelser igennem vores hoved. Vi gennemtænker mulige og umulige udfordringer og prøver efter bedste evne, at finde den mest fordelagtige løsning.

Det er naturligt og godt at gøre det. Samtidig, så gør det indtryk på mig, når jeg læser om Jesu tidsprioritering, da han stod overfor en af de helt store beslutninger.

En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Han tilbragte natten i bøn til Gud, og ved daggry kaldte han sine disciple til sig og udvalgte 12 af dem, som han også kaldte apostle. Lukasevangeliet 6,12-13.

For Jesus var det ikke kun vigtigt, at vurdere situationen. Faktisk har vi grund til at sige, at det var endnu vigtigere for ham at kende Gud Faders vilje. Selvom Jesus var Guds søn, så havde han, da han lov sig sende til jorden underlagt sig samme vilkår som os (han kalder sig selv for "Menneskesønnen") og derfor måtte han ligesom os bede Gud om vejledning, for at kende hans vilje.

Min tanke er, at når Jesus havde brug for at bede om Guds vejledning, så har du og jeg også!

Så når du skal træffe et valg i livet, så giv dig tid til, at spørge Gud til råds. Måske har han en bedre plan end den du kan finde på.

Udfordrende udsagn fra Jesus Kristus

De fleste vil nok vide, at Jesus igen og igen udfordrede os mennesker i forhold til det at elske hinanden.

Det var ham der sagde, at et af de to største bud var: 

"Du skal elske din næste som dig selv"!

Når man læser det udsagn, så er det i mine øjne et vidunderligt og kærligt udsagn, men efterhånden som jeg giver mig tid til, at tænke over hvad det i praksis betyder, så mærker jeg, at hvis jeg for alvor skal tage den udfordring alvorligt, så kan den ikke undgå at have store omkostninger for mig.

Bevidstheden om det giver mig lyst til at reducerer udfordringen til en positiv hensigtserklæring, jeg kan følge når det er muligt, men hvis jeg læser noget af det Jesus ellers siger, så mærker jeg at han ikke ønsker, at jeg kun skal lade hans ord gælde, når det er nemt for mig, men netop også der hvor der er omkostninger ved det.

Han siger nemlig også noget i denne stil:

Hvis du ikke går hele vejen med mig, gennem tykt og tyndt, så fortjener du mig ikke.

Hvis din primære bekymring, er at passe på dig selv, så vil du aldrig finde dig selv.

Men hvis du glemmer dig selv og retter dit fokus imod mig, vil du finde både dig selv og mig.

Matt 10,38-39 ”The Message, frit oversat”

Det er et udfordrende udsagn, men hvis vi ikke står af inden vi har læst det hele, så overser vi det løfte, der gives den der vælger at glemme sig selv og rette sit fokus imod Jesus.

Den der vover sig derud, vil ifølge Jesus, både finde ham OG finde sig selv.

Den umulige lykke!

Jeg faldt i dag over et citat om Sokrates, som jeg synes sætter nogle gode tanker i gang.

Sokrates skal efter sigende have sagt:

"At det er umuligt at blive lykkelig, hvis man handler imod sin overbevisning"!

Med andre ord vil den der ved hvordan man bliver et lykkeligt menneske også forsøge på at blive det.

Hvis det er sandt så betyder det også at den der hvad der er rigtigt at gøre også vil gøre det rigtige, for intet menneske ønsker vel at blive ulykkeligt.

Der er mange som lyver, stjæler og bagtaler andre mennesker.

De fleste af os vil hurtigt komme frem til at det ikke er rigtigt at gøre, så der er et eller andet, der gør at vi forfalder til at handle imod, det vi ved, kan gøre os lykkelige!

En anden har påstået at:

- Vi altid udlever, det vi inderst inde tror på!

Hvis det er sandt, så er det: 

- Dine handlinger, der afslører hvad der er vigtigt for dig!

Betyder det så, at vi som mennesker faktisk aldrig kender os selv godt nok, til at vide hvad vi selv tror på og dermed hvordan vi vil handle?

Personligt så tror jeg, at vi har godt af at have denne overvejelse med i vores liv, for hvis vi omfavner denne tanke, så kan det beskytte os imod noget af det hovmod, der ellers så nemt kan komme til at tegne retning for vores liv.

Når jeg læser noget af det Paulus skriver i hans breve, så er det som om, at han er bevidst om denne udfordring. Han siger, om sit eget forsøg på at leve efter Guds vilje, bl.a. sådan her:

Romerbrevet 7,14-15:

Loven er ganske vist åndelig, men jeg er et jordisk menneske af kød og blod, og derfor er jeg slave af min selvoptagethed. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg er imod, det gør jeg.

Mærker du også denne konflikt i dit sind, at du i nuet kommer til at handle imod det du er overbevist om er rigtigt?

Hvis du kender denne følelse ved du at du ikke er den eneste, men at denne konflikt nok er til stede hos os alle.

Noget der for mig er vigtigt i mødet med denne svaghed hos mig selv er, at jeg søger at give Gud ret, på trods af at jeg kommer til at gå imod hans vilje.

Jeg vælger at omfavne det Paulus siger videre om denne udfordring:

Romerbrevet 7,16-17:

Men netop fordi jeg ikke vil det, jeg gør, så bekræfter jeg, at loven i sig selv er god. Det er jo slet ikke mig, der gør det, men min selvoptagethed får mig til at handle mod Gud.

Med kærlig hilsen

Anders

Undren, Pinse og forår (Indlæg af Niels Chr Nielsen)

-og en invitation til solidaritet med resten af Guds skaberværk.

Når jeg går en tur ude i haven, når jeg planter blomster, når jeg slår græsplæne eller bare sidder i bilen og kigger ud over Jammerbugtens vand, ja, så undres jeg. Undres over Guds fantastiske skaberværk, som jeg får lov til at være en del af. Når jeg ser den skaberkraft, der udfolder sig for mine øjne – bladene og blomsterne, der springer ud til glæde for både os og vore søstre fuglene, der sidder og synger om Guds storhed, ja, så må jeg undre mig og bøje mig ydmygt ned i erkendelse af, at jeg bare er en lille del af hele det værk, som Gud har skabt og opretholder med nyt liv hvert nyt forår.

Pinse er forår, håbets tid. Pinse er der hvor disciplene efter en ventetid siden Påske får nyt liv og ny kraft til den opgave, som Jesus havde givet dem: Gå ud i alverden........ . Forkynd for al skabningen...... .

Forleden fik jeg en andagt, hvor forfatteren påpegede hvor unikt Gud har behandlet os. Alt andet har ikke noget valg. Solsorten kan ikke vælge at lade være med at synge og jagte regnorm i græsplænen. Bæveren kan ikke vælge at lægge dæmningsbyggeriet på hylden. Bøgetræet kan ikke vælge at lade være med at producere bog. Bierne kan ikke vælge at stoppe indsamlingen af honning, for det er det, de er skabt og programmeret til. Hele skaberværket gør, til Guds ære, netop det, som det er skabt til. Vi er de eneste skabte, som Gud har givet muligheden for at vælge til eller fra som vi vil. På godt eller ondt.

Ofte synes vi måske, at vi er nødt til at tage et bestemt valg, selv om vi måske ikke er så glade for det. På den første pinsedag var der over 3000, der tog et godt valg. Peter prædikede og Helligånden vejledte Ham, og overbeviste mange mennesker om, at Jesus er Kristus, den som Gud har sendt til verden for at sætte Guds rige i verden. Med det endemål, at ”Hvert knæ skal bøje sig og til Gud faders ære bekende, at Jesus Kristus er Herre”.

Da de kristne begyndte at få positioner med magt og privilegier,(3. og 4. århundrede) begyndte de også at ignorere dele af skriften, specielt ”bjergprædikenen”. Vores position i samfundet bestemmer også hvad vi lægger vægt på og hvilke systemer vi er villige til  ”at leve med”. Det er dette, der tillod kristne imperier, op gennem historien, at brutalisere og undertrykke andre i Guds navn. Det er trist nok stadig tilfældet i dag.

Men når Bibelen læses med solidaritetens briller – og det er jo det bedste set fra fattigdommens synsvinkel – vil den altid være frigørende, transformerende og kraftgivende på en helt anden måde. Læst på denne måde, kan skriften aldrig bruges af dem med magt til at undertrykke eller dominere. Spørgsmålet er ikke længere: ”Hvordan kan jeg beholde min specielle og sikre status?” I stedet er det: ”Hvordan kan vi alle vokse og udvikle os sammen?”. Jeg tror at accepten af denne invitation  til solidaritet med verdens smerte er, hvad det betyder at være en ”kristen”. (Richard Rohr i andagt 24/5/20)

”Solidaritet” betyder ikke kun solidaritet med dem, som vi er nærmest. Det betyder solidaritet med dem, der har det svært. Dem, der lider under krig, sult, Corona på steder, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med, undertrykkelse og diktaturer osv. Men også solidaritet med de mange arter af levende væsener, som vi er ved at udslette, med den natur, som vi forurener, både på landjorden og i havmiljøer og luften. Er det ikke netop i denne tid som om alt det skabte siger til os gennem Corona: Nu kan det være nok med jeres overforbrug og miljøødelæggelser osv? - Hører vi signalerne? Guds Rige kommer alligevel.

Vi har fået en pause nu. En tid til at besinde os. En tid til refleksion. Vil vi virkelig fortsætte med det system fra før? Ligesom disciplene fik en tid til refleksion efter Påske. Og så blev det Pinse. Og lige der begyndte et helt nyt liv for dem. Der begyndte Guds Rige at vokse. Indtil.....    -Husk på at

Vi er de eneste skabninger, der har muligheden for at vælge – vælge til eller vælge fra.