2. jun. 2020

Undren, Pinse og forår (Indlæg af Niels Chr Nielsen)

-og en invitation til solidaritet med resten af Guds skaberværk.

Når jeg går en tur ude i haven, når jeg planter blomster, når jeg slår græsplæne eller bare sidder i bilen og kigger ud over Jammerbugtens vand, ja, så undres jeg. Undres over Guds fantastiske skaberværk, som jeg får lov til at være en del af. Når jeg ser den skaberkraft, der udfolder sig for mine øjne – bladene og blomsterne, der springer ud til glæde for både os og vore søstre fuglene, der sidder og synger om Guds storhed, ja, så må jeg undre mig og bøje mig ydmygt ned i erkendelse af, at jeg bare er en lille del af hele det værk, som Gud har skabt og opretholder med nyt liv hvert nyt forår.

Pinse er forår, håbets tid. Pinse er der hvor disciplene efter en ventetid siden Påske får nyt liv og ny kraft til den opgave, som Jesus havde givet dem: Gå ud i alverden........ . Forkynd for al skabningen...... .

Forleden fik jeg en andagt, hvor forfatteren påpegede hvor unikt Gud har behandlet os. Alt andet har ikke noget valg. Solsorten kan ikke vælge at lade være med at synge og jagte regnorm i græsplænen. Bæveren kan ikke vælge at lægge dæmningsbyggeriet på hylden. Bøgetræet kan ikke vælge at lade være med at producere bog. Bierne kan ikke vælge at stoppe indsamlingen af honning, for det er det, de er skabt og programmeret til. Hele skaberværket gør, til Guds ære, netop det, som det er skabt til. Vi er de eneste skabte, som Gud har givet muligheden for at vælge til eller fra som vi vil. På godt eller ondt.

Ofte synes vi måske, at vi er nødt til at tage et bestemt valg, selv om vi måske ikke er så glade for det. På den første pinsedag var der over 3000, der tog et godt valg. Peter prædikede og Helligånden vejledte Ham, og overbeviste mange mennesker om, at Jesus er Kristus, den som Gud har sendt til verden for at sætte Guds rige i verden. Med det endemål, at ”Hvert knæ skal bøje sig og til Gud faders ære bekende, at Jesus Kristus er Herre”.

Da de kristne begyndte at få positioner med magt og privilegier,(3. og 4. århundrede) begyndte de også at ignorere dele af skriften, specielt ”bjergprædikenen”. Vores position i samfundet bestemmer også hvad vi lægger vægt på og hvilke systemer vi er villige til  ”at leve med”. Det er dette, der tillod kristne imperier, op gennem historien, at brutalisere og undertrykke andre i Guds navn. Det er trist nok stadig tilfældet i dag.

Men når Bibelen læses med solidaritetens briller – og det er jo det bedste set fra fattigdommens synsvinkel – vil den altid være frigørende, transformerende og kraftgivende på en helt anden måde. Læst på denne måde, kan skriften aldrig bruges af dem med magt til at undertrykke eller dominere. Spørgsmålet er ikke længere: ”Hvordan kan jeg beholde min specielle og sikre status?” I stedet er det: ”Hvordan kan vi alle vokse og udvikle os sammen?”. Jeg tror at accepten af denne invitation  til solidaritet med verdens smerte er, hvad det betyder at være en ”kristen”. (Richard Rohr i andagt 24/5/20)

”Solidaritet” betyder ikke kun solidaritet med dem, som vi er nærmest. Det betyder solidaritet med dem, der har det svært. Dem, der lider under krig, sult, Corona på steder, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med, undertrykkelse og diktaturer osv. Men også solidaritet med de mange arter af levende væsener, som vi er ved at udslette, med den natur, som vi forurener, både på landjorden og i havmiljøer og luften. Er det ikke netop i denne tid som om alt det skabte siger til os gennem Corona: Nu kan det være nok med jeres overforbrug og miljøødelæggelser osv? - Hører vi signalerne? Guds Rige kommer alligevel.

Vi har fået en pause nu. En tid til at besinde os. En tid til refleksion. Vil vi virkelig fortsætte med det system fra før? Ligesom disciplene fik en tid til refleksion efter Påske. Og så blev det Pinse. Og lige der begyndte et helt nyt liv for dem. Der begyndte Guds Rige at vokse. Indtil.....    -Husk på at

Vi er de eneste skabninger, der har muligheden for at vælge – vælge til eller vælge fra.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar