8. apr. 2021

Om det fremtidige fredsrige!

 Esajas bog har vi et profetisk udsagn, om hvordan det skal se ud engang i fremtiden og disse vers satte nogle tanker i gang hos mig, som jeg har lyst til at flette ind imellem versene. Teksten finder du i Esajas bog 2,2-5:

Det skal ske i de sidste dage, at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt. Folk fra alverdens lande vil strømme derhen. „Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige. 

Hvor har du mest lyst til at rejse hen i dag? Selvom jeg gerne vil se tempelbjerget, så må jeg ærligt indrømme, at det ikke nødvendigvis står øverst på hverken min eller mange andres ønskeliste. Så når jeg læser dette tænker jeg at den tungvejende grund til denne længsel, skal ses i det efterfølgende, da det ellers ikke vil give mening, at denne længsel hos folk bliver så stor.

„Lad os tage hen til Israels Guds bolig, så vi kan lære hans vilje at kende og følge hans vejledninger, for den sande lære kommer fra Zion, Herrens ord udgår fra Jerusalem.”

En sådan længsel efter, at lade sig vejlede af Gud, virker i vores tid helt urealistisk, for hvis der er noget vi er enige i, så er det at vi ikke kan blive enige om, hvem vi bør lytte til for vejledning. I den mangfoldige verden vi lever i, hvor den ene sandhed er ligeså gyldig som den anden, så er tanken om at vi mennesker vil søge vejledning det samme sted et scenarie der gør indtryk på mig.

Herren vil afgøre folkenes stridigheder og være dommer for fjerne stormagter. Da vil de smede deres sværd om til plovskær og omdanne deres spyd til vingårdsknive. Landene vil holde op med at bekrige hinanden, og alt militær bliver overflødigt. 

Vi er glade for vores retssystem, men selv det bedste retssystem vi kan komme op med, får alligevel ikke os mennesker til at holde op med at bekrige hinanden, eller lede efter undskyldninger for at se ned på hinanden. Og derfor ligger tanken om, at vi skal kunne forsvare os selv lige under overfladen hos den enkelte af os og derfor har selv de mest fredelige lande et militærbudget, der opretholder en følelse af tryghed i befolkningen.

Så at skulle forestille sig, at alle lande omdannede deres militære isenkram til nytteredskaber, vil uden tvivl kræve en total forvandling af menneskers indstilling til tilværelsen. 

På baggrund af dette fremtids scenarie, lyder kaldet til den der læser disse vers sådan her:

Kom, Israels folk, lad os leve i lyset af Herrens ord!

Det får mig til at Herrens Ord, det vi som kristne kalder Guds Ord, kan være med til at forvandle vores indstilling til det meste her i livet!

Et spørgsmål: Er der områder i dit liv, hvor du godt kunne tænke dig at din indstilling var anderledes?

1. mar. 2021

Hvor henter du din hjælp og din vejledning?

 Når vi som mennesker rammes af svære omstændigheder, så bliver det ofte hurtigt tydeligt, hvad vi tror vil være vores redningsplanke.

I starten af 2 kongebog støder vi på en beretning, hvor en konge er i sådan en situation. Kong Ahazja har været ude for et alvorligt uheld, da han for kort tid siden er faldet ud af et vindue på sit palads. Og vi må starte med at konstatere, at uanset vores status som mennesker, så kan vi alle rammes af uheld.

Kongen havde på den tid muligheder, som de færreste havde, men som de fleste i vores del af verden har i dag. Han kunne søge hjælp og råd, hvor han ville og der er ingen tvivl om, at han fik hjælp fra de bedste læger på den tid. Der blev gjort hvad der var menneskeligt muligt for at redde hans liv.

Men når vi rammes af særligt svære omstændigheder, så begrænser vi ofte ikke kun vores søgen til mennesker omkring os kan udrette, men vælger også at søge råd andre steder, for når håbet er spinkelt så higer vi efter en opmuntring, så vi kan fornemme lyset forude.

I Ahazjas tilfælde bliver denne søgen dog hurtigt afbrudt, da Gud via af profeten Elias blander sig.

2 kong 1,2-4: En dag var Ahazja så uheldig at falde ud af vinduet fra øverste etage i sit palads i Samaria. Han var døden nær, og han sendte derfor nogle folk af sted til Ekron for at spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, om han ville overleve.  I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: „Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‚Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, til råds?’ Derefter skal du sige til dem: ‚Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab.

For mig, når jeg læser denne beretning, så mindes jeg om, at det ikke er ligegyldigt, hvorfra jeg henter vejledning. Jeg tror på, at Gud har givet os vores fornuft og den skal vi bruge, men hver gang vi møder omstændigheder, der er ud over det fornuften kan klare, så er der et sted for os det er godt at gå. Og det er til Gud og Gud alene.

Når modet svigter er det til Gud vi bør gå!

2. feb. 2021

Hvad kendetegner vækkelse. (En alternativ tilgang)

 I kirkerne taler vi nogle gange om vækkelse og i vores beskrivelser af vækkelse, så hæfter vi os særligt ved de ting der sker i forbindelse med vækkelser, hvilket nogle gange kan forlede os til at tro, at vi når vi ikke ser noget ske omkring os, derfor ikke har vækkelse indenfor vores rækkevidde.

Men vækkelse i min optik er kendetegnet ved, at de enkelte mennesker vågner. Ved at jeg vågner.

Når vi vågner, slår vi øjnene op og ser os omkring og dermed opdager vi den virkelighed vi befinder os i.

Når vi bliver vækket i forhold til vores relation, ser vi mere og mere klart at vi er elskede af Gud og det forstærker vores længsel efter at være sammen med Gud, vores ønske om at kende hans vilje, ja på flest mulige områder forstærke relationen til Gud.

Når det vågner op eller spirer frem, så er der vækkelse i mit hjerte, så begynder det frø, der er sået af sædemanden at spire frem og hvis jorden ellers er god og fri for ukrudtsfrø, så bære det spirende frø helt naturligt frugt.

Så hvis jeg længes efter vækkelse, så er det måske tid til selv at søge, at vågne op og lade mig fylde med en længsel efter selv at være Gud nær.

Et spørgsmål til eftertanke: Hvordan kommer denne længsel til udtryk hos dig?

29. jan. 2021

En udfordrende og hjælpende bøn

 En af de vaner der igennem de sidste 6 år har været en udfordrende retningsgiver for mit liv, har været at bede denne bøn næsten dagligt.

Den er frit oversat efter John Wesleys Pagtsbøn og lyder således:

Jeg er ikke længere min egen, men din:

Sæt mig til hvad du vil, sæt mig sammen med hvem du vil; 

sæt mig til at gøre, sæt mig til at lide; 

lad mig arbejde for dig eller blive lagt til side for dig; 

blive ophøjet for dig, eller ydmyget for dig; 

Lad mig være ”fyldt”, lad mig være tømt; 

Lad mig have alle ting, lad mig have intet.

Jeg giver frivilligt og fra hjertet mit ”hele jeg” 

til rådighed for dig, efter dit ønske.

Og nu, vidunderlige og velsignede Gud, Fader, Søn og Helligånd, 

du er min, og jeg er din. Lad det være sådan.


Min oplevelse er, at denne bøn udfordrer hele min tilgang til livet, både min relation til Gud og min relation til mennesker.
Måske vil du også opleve, at den kan bringe nye farver til dit trosliv!

16. jan. 2021

Mennesket kan lære om sig selv igennem Bibelen

 I bibelen møder vi en række forskellige mennesker.

Der er mennesker der afviser Gud og der er mennesker, der accepterer Gud, eller som vi nogle gange siger: De vælger at tro.

I Hebræerbrevet kapitel 11 beskrives troens karaktertræk på denne måde:

Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses.

Eller: "Troen gør det, som ikke kan ses, til en synlig realitet."

Derefter opremses en lang række personer, under kategorien trosheltene og der beskrives hvordan de hver især handlede i lydighed mod en tilskyndelse de fik, selvom den ofte forekom ulogisk. 

Men fælles for dem alle var, at netop de ulogiske handlinger, havde langtrækkende positive konsekvenser, både for dem selv og for dem, der kom efter dem.

Disse troshelte havde dog også et andet fællestræk, som man kan finde, hvis man tager sig tid til at dykke ned i hver enkelt historie.

De var mennesker som dig og mig og de var alle som en fulde af fejl, fejl der i de enkelte beretninger ikke bliver gemt af vejen.

Når vi læser om deres fejl, kan vi igen og igen få lov til se sider af os selv i deres forskellige svagheder, og derigennem forstår vi, at vi ikke er de eneste der fejler, endda mange gange igennem livet. 

De var altså ikke troshelte fordi de formåede at leve fejlfrit, men fordi de vovede at handle på den eller de tilskyndelser de fik.

Inspireret af deres forbillede kan vi, der tror, i dag sige til hinanden:

Hvad minder Gud dig om?

Hvad gør du ved det?

9. jan. 2021

Intet menneske må forhindres i at komme til Gud

 Vi har alle vores ideer om, hvem der i vores samfund har ret til hvad.

  • Vi ved hvor gamle vi skal være for at kunne få udbetalt pension!
  • Vi ved at vi ikke bare må tage for os af varerne i en tilfældig butik!
Når vi ved hvem der har ret til noget, så ved vi automatisk også om der er nogen der ikke har ret til det samme, men det er bestemt ikke altid, at vi rammer plet i vores vurdering af hvem der har ret til hvad.

Et fint eksempel på det finder vi i Markusevangeliet 10,13-16:

13På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Når jeg læser denne tekst, så er der tre ting jeg særligt hæfter mig ved.

  • Børn har fri adgang til Gud!
  • Vi må ikke hindre nogen adgang til Gud!
  • Enhver der er villig til at tage imod Guds rige ligesom et barn, har fri adgang!
For os der er voksne, så står vi bare tilbage med en udfordring.
Hvordan tager jeg imod ligesom et barn?

 

31. dec. 2020

En stor og glædelig nyhed!

Igennem livet har vi alle vores op og nedture. Nogle gange forekommer tilværelsen os let og følelsen af frihed og at livet kan byde på noget godt sprudler frem fra vores indre.

Denne følelse kan næsten være helt selvforstærkende. Hjertet ser alt det der kan lade sig gøre og retter sin opmærksomhed i den retning, således at små bump på vejen næsten ikke mærkes, da livet i bund og grund er herligt.

Andre gange er det følelsen af begrænsninger og manglende muligheder der er tydeligst. Livet kan ligefrem opleves som en spændetrøje, som vi ikke kan komme ud af. Her er det måske omvendt de små lyspunkter der næsten ikke mærkes, da modstanden ganske enkelt er for overvældende.

For mange af os er det dog ikke så enkelt, da vores oplevelse af tilværelse ikke nødvendigvis er stabil. Den næste der siger noget til dig nu, kan måske farve din oplevelse af hele dagen i dag.

Med det vil jeg sige, at vi i mødet med hinanden, har magt til at bygge op og magt til at bryde ned. Og hvad vi gør med den magt afhænger ofte af, hvorfra vi henter vores energi.

Og i den sammenhæng, så vil jeg frimodigt kalde på, at du og jeg i dag og i dagene der kommer, vælger at lade os fylde af det lys og den glæde og den kærlighed vi møder i Julens glædelige budskab.

Hyrderne på marken reagerede i første omgang med frygt, da Gud brød ind i deres hverdag, men englens ord, kaldte på en helt anden reaktion end frygt.

Men englen sagde til dem. „Frygt ikke!” „Jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk.

Englene forkyndte det jøderne havde ventet på i flere hundrede år, og som profeterne gang på gang havde talt om, at den afstand der var blevet skabt mellem Gud og os mennesker, på grund af vores oprør, nu skulle miste sin magt og at vi på ny snart skulle få lov til at komme Gud helt nær.

Med Jesus trådte vi ind i verden, og startede en tid, hvor det ikke længere var templet, eller monumenter, eller flotte bygninger, eller fromme ritualer og ofre, der skulle ”betale” for en form for forbindelse med vores skaber.

Julens budskab er at:

Vi tilhører den Gud, hvis mål det er, at skrive vores navne ind i det han kalder for livets bog, og at vi livet igennem kan komme til Gud med alt, det der fylder i vores hjerter.

Han er samtidig den Gud der tager vores elendighed og lidelse så seriøst, at han var villig til selv at træde ind under de samme vilkår.

 

Det var dette gode budskab, som hyrderne på marken mærkede konsekvenserne af og som efterfølgende kaldte dem til at betragte Guds egen søn helt tæt på, i al hans nu menneskelige skrøbelighed som et lille spædbarn.

Den skrøbelighed som Jesus livet igennem aldrig flygtede fra, men som han for din og min skyld blev i, igennem sår og savn, igennem anklager fra magthavere, svigt fra hans nærmeste og til sidst igennem døden på korset.

Alt dette bare for at genoprette relationen til dig og mig.

Og ligesom Jesus søgte at genoprette vores relation til Gud, kalder han enhver af os der tror, til at kunne kendes på vores indbyrdes kærlighed.

 

Derfor giver det mening, at vi i dag og i dagene der kommer, søger aktivt bruge den ”magt og de evner” i hver især er blevet givet til, at bygge hinanden op.

Og måske tage os tid til, at minde hinanden om store og glædelige nyheder!

 

Jeg vil slutte med nogle af ordene fra Zakarias lovsang i Lukasevangeliet kap 1.

Det er nogle vers jeg er kommet til at holde utroligt meget af i denne juletid:

 

„Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besluttet at befri sit folk.

69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser af sin tjener Davids slægt.

Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.

79Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge,

og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

 

Må Gud velsigne dig og alle omkring dig i denne Juletid.

14. dec. 2020

Gud er med dig og mig!

 Her til morgen blev jeg mindet om et af de navne bibelen taler om, at Jesus skulle kaldes: "Immanuel"

Et af de steder vi finder dette udsagn er i Matthæusevangeliet 1,23:

Se, jomfruen vil blive gravid. 

Hun skal føde en søn, 

og han skal kaldes ‚Immanuel’.”

(Det navn betyder: „Gud er med os”). 

Hvis det er et af Jesu kendetegn, at han blev opfyldelsen af at Gud til alle tider vil være med os, så betyder det, at uaset hvad du og jeg går igennem, så behøver vi ikke at gå alene.

Gud vil være med os og gå med os, men når vi går igennem livet, så ser vi ikke altid hvem der faktisk er i nærheden af os, hvem der er klar til at lytte, så måske er det tid til at stoppe op og sige:

Jesus her er jeg!

Jeg vil gerne mødes med dig!

26. nov. 2020

Træd frimodigt frem!

 Hvis vi som mennesker står i en situation, hvor vi har fejlet og en anden skal dømme os, så vil vi nok nogle gange ønske, at der blev set igennem fingrene med hvad der er retfærdigt, så vi på forunderlig vis kunne få en ny chance.

Men vi ved også, at hvis virkeligheden altid var sådan, så ville der nok ikke gå ret lang tid før der ingen retfærdighed var til, så hvis vi tænker på andet og mere end vores eget bedste, så vil vi måske nøjes med en der virkelig forstod, hvad der havde været svært for os, som virkelig kunne bringe enhver formildende omstændighed frem i lyset, så vi trods en eventuel dom ikke skulle dømmes hårdere end højst nødvendigt.

I bibelen møder vi også denne udfordring, da Gud der er vores fuldt ud retfærdige dommer, der har sørget for at vi har den eneste advokat, der fuldt ud forstår os.

Hebræerbrevet 4,15

Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem.

Det der bare er gør det endnu mere forunderligt er, at Jesus ikke nøjes med at være vores advokat, men han træder ind i en mere omfattende funktion, da han træder i vores sted, og tager den straf vi har fortjent på sig, så vi nu kan:

Hebræerbrevet 4,16: Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. 

Det er gode nyheder for dig og mig, hvis vi vil acceptere at Jesus træder i vores sted. Og det er desværre ikke altid let, da vi let holdes fast i tanken om, at vi kan klare os selv.

3. nov. 2020

Hvad får din opmærksomhed i dag?

 Vi kender udtrykket: Jeg mistede lige fokus! Og fra skoletiden måske udsagnet: Hør nu efter!

Egentlig vil vi som mennesker nok gerne vise opmærksomhed, både overfor livet, naturen og mennesker omkring os, men virkeligheden er at det ofte er noget af det mindre væsentlige, der løber af med vores opmærksomhed.

Faktisk vil jeg påstå at er det, der står her, måske ikke er det vigtigste for dig lige nu, for hvis der er brug for dit nærvær og din hjælp, der hvor du er nu, så er det måske tid til at rejse sig.

Men hvorfor går det ofte sådan, at det mindre væsentlige bogstavelig talt fanger vores opmærksomhed?

Et af svarene er måske, at vi ikke har så god klarhed over vores prioriteter, som vi går og tror vi har. Hvis du er i tvivl om rigtigheden af dette udsagn, så test dig selv og nævn i rækkefølge de 3 vigtigste prioriteter i dit liv.

Måske er det sådan, at hvis vi altid ved, hvad der er det vigtigste at rette vores energi og opmærksomhed imod, så falder resten af livet lettere på plads, da dette fokus giver retning for vores liv.

I tråd med denne tanke, så siger Jesus noget udfordrende omkring netop hvad der gavner os mest at rette vores opmærksomhed imod i Matthæusevangeliet kapitel 6,33:

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift!

Det er et udsagn, der bryder med hvad der forekommer logisk, men på trods af det, så vil jeg udfordrer enhver der tror på dette udsagn til, at have det som en vane, at blive helt stille et øjeblik hver eneste dag og så mærke efter, hvem og hvad Gud minder dig om i dag. Og tilbage står vi så bare med udfordringen til at finde ud af, hvad vi vil gøre med det vi bliver mindet om. Må det blive din erfaring, at en stor del af de gange det lykkes dig at handle på det, at det så bringer liv og glæde omkring dig, som er ud over hvad du havde turde håbe på.

Hvis vi ikke er bevidst om vores prioriteter, så tager de ubevidste prioriteter pladsen og nogle af dem der nemt trænger sig på for tiden, er frygt og mismod og de fortjener ikke unødvendig stor plads i vores liv.

Min opfordring til dig er, at uanset om du griber ideen med Gud eller ej, så søg i hvert fald, at kende hvad der er det vigtigste for dig og ret din opmærksomhed i den retning.

23. sep. 2020

Hvem kender dit inderste jeg?

Vi siger nogle gange at ingen kender os fuldt ud, ja vi vil hvis vi er ærlige faktisk tilføje at vi ikke kender os selv fuldt ud.

Men når ingen kender os selv fuldt ud, ikke engang os selv, så betyder det også, at vi må erkende, at vi ikke har kontrol over alle de valg vi træffer. Så når du og jeg skal forklare vores valg her i livet, så er det ikke altid muligt for os, at gøre fuldt ud.

Dette er ikke en udfordring jeg forventer at kunne løse, men i min tillid til Gud, så tror jeg, at dette ikke er hele sandheden. jeg tror på en skaber der kender mig fuldt ud, både de områder hvor mine handlinger og motiver er gode og opbyggelige, men også i forhold til alle mine skyggesider og usunde tilbøjeligheder.

Samtidig stoler jeg, at Gud er god og gerne vil lede mig på vejen, så derfor har jeg lyst til at sige som Kong David i Salme 139,23-24:

Udforsk mig Gud, lær mit hjerte at kende, prøv mig af og kend mine urolige tanker. Se, om min vej fører til afguder, led mig ad vejen til evigheden.

I tillid til Guds godhed, ønsker jeg at han hjælper nogle af mit hjertes motiver frem i lyset, med det formål, at skubbe min vandring igennem livet, så jeg med mine valg oftest muligt, handler i kærlighed til Gud og mennesker.

21. sep. 2020

Hvad kendetegner Visdom?

Når du læser dette spørgsmål, så dukker der sikkert mange tanker op i dit sind.

Vi har mange eksperter, som vi gerne lytter til og noget af det de siger kan vel godt rumme visdom.

Vi møder også mennesker, der bare virker til at have en masser livserfaring, det kan også være visdom.

Vi møder også mennesker, der virker til at have succes, måske er der også visdom hos dem.

Du har sikkert flere bud. Selv er jeg lige faldet over et udsagn fra prædikernes bog, der udfordrer min forståelse af visdom. Det lyder sådan her:

Prædikernes Bog 8,1:

Hvem vil ikke gerne have visdom? Hvem vil ikke gerne kunne finde en løsning på problemerne? 

Visdom gør et menneske mere forstående og mindre hård.


Når du læser dette vers, er der så områder af dit liv, hvor du behøver mere visdom? 

Det har jeg i hvert fald.

25. aug. 2020

Søg efter det vigtigste!

 Vi vil gerne opnå mest muligt her i livet og vi vil helst ikke gå glip af for meget!
Derfor søger vi ofte at tilrettelægge vores liv på en sådan måde, at bagefter kan sige, at vi virkelig har formået at leve livet. Og her har vi hver især en ide om, hvad vi gerne vil have set eller oplevet.

- For nogle betyder det, at ens arbejde, bliver det vigtigste, da det skal bane vejen for det jeg vil opleve eller eje!
- For nogle bliver træning vigtigst, da fysisk formåen eller udseende betyder mest!
- Nogle søger anerkendelse, andre søger væk fra den virkelige verden!

Til denne søgen, siger Jesus, noget som nok vil være svært, at acceptere for de fleste:
 
Se på liljerne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille! I skal ikke være så optaget af, hvad I skal spise og drikke. Det går folk ude i verden højt op i, men I skal ikke bekymre jer om sådan noget, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for det. Nej, søg først Guds rige, så skal I få alt det andet i tilgift. Lukasevangeliet 12,27-31.

Igennem evangelierne hører vi Jesus sige: "Guds rige er nær", eller "Guds rige er midt i blandt jer"!
Og her siger han, at det netop er Guds rige vi først og fremmest skal søge.
Den udfordring kan være svær at tage imod, når der er så meget andet, der er vigtigt.

Men hvad nu hvis Jesus har ret?

30. jun. 2020

Bed før du beslutter dig!

Når vi skal træffe større beslutninger i livet, så kan der gå mange overvejelser igennem vores hoved. Vi gennemtænker mulige og umulige udfordringer og prøver efter bedste evne, at finde den mest fordelagtige løsning.

Det er naturligt og godt at gøre det. Samtidig, så gør det indtryk på mig, når jeg læser om Jesu tidsprioritering, da han stod overfor en af de helt store beslutninger.

En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Han tilbragte natten i bøn til Gud, og ved daggry kaldte han sine disciple til sig og udvalgte 12 af dem, som han også kaldte apostle. Lukasevangeliet 6,12-13.


For Jesus var det ikke kun vigtigt, at vurdere situationen. Faktisk har vi grund til at sige, at det var endnu vigtigere for ham at kende Gud Faders vilje. Selvom Jesus var Guds søn, så havde han, da han lov sig sende til jorden underlagt sig samme vilkår som os (han kalder sig selv for "Menneskesønnen") og derfor måtte han ligesom os bede Gud om vejledning, for at kende hans vilje.

Min tanke er, at når Jesus havde brug for at bede om Guds vejledning, så har du og jeg også!

Så når du skal træffe et valg i livet, så giv dig tid til, at spørge Gud til råds. Måske har han en bedre plan end den du kan finde på.