Et tåbeligt/vildt argument!

 Når vi som mennesker har forskellige holdninger til ting, så prøver vi efter bedste evne at argumentere for vores synspunkter. Først bruger vi ofte de mest åbenlyse argumenter, men hvis vi bliver presset lidt og vi mærker, at der også er gode argumenter på den anden side, så kan vi godt falde for fristelsen til overdrive lidt, eller til at komme med halve sandheder, og måske ligefrem anklage modparten, for at vinde diskussionen.

Men hvis vi vover os ud af den vej, så sker der sjældent noget konstruktivt igennem det, da dem vi diskuterer med, bare vil se os som deres fjender.

 

Når jeg læser nogle af de ting Peter siger Pinsedag (Du kan finde teksten i Apostlenes Gerninger kapitel 2), så vil jeg ved første øjekast sige at han følger et mønster der minder lidt om dette.

Peter starter forholdsvis fornuftigt ud med at forklare, at han og de andre ikke er fulde, men så er det som om han vover sig ud på tynd is.

Han siger f.eks.: I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte igennem ham her midt iblandt jer!

Det er i mine øjne et meget modigt argument, hvis ikke der rent faktisk var en meget stor del af tilhørerne der kunne nikke ja til det.

Dernæst anklager ham tilhørerne og siger at de er medskyldige i Jesu død: ”med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt.”

Og derefter påstår han, at Jesus vandt over døden, hvilket ellers ikke er noget der sker normalt.

 

Manden Peter, der sammen med sine venner har brugt de sidste 49 dage på at gemme sig af frygt for lederne i sit eget folk, kommer nu frimodigt med disse tilsyneladende vilde/tåbelige argumenter og anklager. Og her ville vi normalt forvente en modreaktion, måske endda reel fjendtlighed, men i stedet accepterer de påstanden om, at det er helt galt det de har gjort og spørger Peter til råds om, hvad det skal gøre.

Denne reaktion finder jeg meget tankevækkende og måske kalder den også på lidt nysgerrighed hos dig?

 

Jeg ved ikke hvordan du reagerer når du læser Peters påstande, men igennem de sidste 2000 år, har vi der kalder os kristne påstået, at Peter havde ret. Argumenterne, har ikke rigtig ændret sig, men hvis Peter havde ret, så er det måske heller ikke nødvendigt.

 

Anders Hyldgård