En stor og glædelig nyhed!

Igennem livet har vi alle vores op og nedture. Nogle gange forekommer tilværelsen os let og følelsen af frihed og at livet kan byde på noget godt sprudler frem fra vores indre.

Denne følelse kan næsten være helt selvforstærkende. Hjertet ser alt det der kan lade sig gøre og retter sin opmærksomhed i den retning, således at små bump på vejen næsten ikke mærkes, da livet i bund og grund er herligt.

Andre gange er det følelsen af begrænsninger og manglende muligheder der er tydeligst. Livet kan ligefrem opleves som en spændetrøje, som vi ikke kan komme ud af. Her er det måske omvendt de små lyspunkter der næsten ikke mærkes, da modstanden ganske enkelt er for overvældende.

For mange af os er det dog ikke så enkelt, da vores oplevelse af tilværelse ikke nødvendigvis er stabil. Den næste der siger noget til dig nu, kan måske farve din oplevelse af hele dagen i dag.

Med det vil jeg sige, at vi i mødet med hinanden, har magt til at bygge op og magt til at bryde ned. Og hvad vi gør med den magt afhænger ofte af, hvorfra vi henter vores energi.

Og i den sammenhæng, så vil jeg frimodigt kalde på, at du og jeg i dag og i dagene der kommer, vælger at lade os fylde af det lys og den glæde og den kærlighed vi møder i Julens glædelige budskab.

Hyrderne på marken reagerede i første omgang med frygt, da Gud brød ind i deres hverdag, men englens ord, kaldte på en helt anden reaktion end frygt.

Men englen sagde til dem. „Frygt ikke!” „Jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk.

Englene forkyndte det jøderne havde ventet på i flere hundrede år, og som profeterne gang på gang havde talt om, at den afstand der var blevet skabt mellem Gud og os mennesker, på grund af vores oprør, nu skulle miste sin magt og at vi på ny snart skulle få lov til at komme Gud helt nær.

Med Jesus trådte vi ind i verden, og startede en tid, hvor det ikke længere var templet, eller monumenter, eller flotte bygninger, eller fromme ritualer og ofre, der skulle ”betale” for en form for forbindelse med vores skaber.

Julens budskab er at:

Vi tilhører den Gud, hvis mål det er, at skrive vores navne ind i det han kalder for livets bog, og at vi livet igennem kan komme til Gud med alt, det der fylder i vores hjerter.

Han er samtidig den Gud der tager vores elendighed og lidelse så seriøst, at han var villig til selv at træde ind under de samme vilkår.

 

Det var dette gode budskab, som hyrderne på marken mærkede konsekvenserne af og som efterfølgende kaldte dem til at betragte Guds egen søn helt tæt på, i al hans nu menneskelige skrøbelighed som et lille spædbarn.

Den skrøbelighed som Jesus livet igennem aldrig flygtede fra, men som han for din og min skyld blev i, igennem sår og savn, igennem anklager fra magthavere, svigt fra hans nærmeste og til sidst igennem døden på korset.

Alt dette bare for at genoprette relationen til dig og mig.

Og ligesom Jesus søgte at genoprette vores relation til Gud, kalder han enhver af os der tror, til at kunne kendes på vores indbyrdes kærlighed.

 

Derfor giver det mening, at vi i dag og i dagene der kommer, søger aktivt bruge den ”magt og de evner” i hver især er blevet givet til, at bygge hinanden op.

Og måske tage os tid til, at minde hinanden om store og glædelige nyheder!

 

Jeg vil slutte med nogle af ordene fra Zakarias lovsang i Lukasevangeliet kap 1.

Det er nogle vers jeg er kommet til at holde utroligt meget af i denne juletid:

 

„Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besluttet at befri sit folk.

69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser af sin tjener Davids slægt.

Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.

79Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge,

og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

 

Må Gud velsigne dig og alle omkring dig i denne Juletid.