Den umulige lykke!

Jeg faldt i dag over et citat om Sokrates, som jeg synes sætter nogle gode tanker i gang.

Sokrates skal efter sigende have sagt:

"At det er umuligt at blive lykkelig, hvis man handler imod sin overbevisning"!

Med andre ord vil den der ved hvordan man bliver et lykkeligt menneske også forsøge på at blive det.

Hvis det er sandt så betyder det også at den der hvad der er rigtigt at gøre også vil gøre det rigtige, for intet menneske ønsker vel at blive ulykkeligt.

Der er mange som lyver, stjæler og bagtaler andre mennesker.

De fleste af os vil hurtigt komme frem til at det ikke er rigtigt at gøre, så der er et eller andet, der gør at vi forfalder til at handle imod, det vi ved, kan gøre os lykkelige!

En anden har påstået at:

- Vi altid udlever, det vi inderst inde tror på!

Hvis det er sandt, så er det: 

- Dine handlinger, der afslører hvad der er vigtigt for dig!

Betyder det så, at vi som mennesker faktisk aldrig kender os selv godt nok, til at vide hvad vi selv tror på og dermed hvordan vi vil handle?

Personligt så tror jeg, at vi har godt af at have denne overvejelse med i vores liv, for hvis vi omfavner denne tanke, så kan det beskytte os imod noget af det hovmod, der ellers så nemt kan komme til at tegne retning for vores liv.

Når jeg læser noget af det Paulus skriver i hans breve, så er det som om, at han er bevidst om denne udfordring. Han siger, om sit eget forsøg på at leve efter Guds vilje, bl.a. sådan her:

Romerbrevet 7,14-15:

Loven er ganske vist åndelig, men jeg er et jordisk menneske af kød og blod, og derfor er jeg slave af min selvoptagethed. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg er imod, det gør jeg.

Mærker du også denne konflikt i dit sind, at du i nuet kommer til at handle imod det du er overbevist om er rigtigt?

Hvis du kender denne følelse ved du at du ikke er den eneste, men at denne konflikt nok er til stede hos os alle.

Noget der for mig er vigtigt i mødet med denne svaghed hos mig selv er, at jeg søger at give Gud ret, på trods af at jeg kommer til at gå imod hans vilje.

Jeg vælger at omfavne det Paulus siger videre om denne udfordring:

Romerbrevet 7,16-17:

Men netop fordi jeg ikke vil det, jeg gør, så bekræfter jeg, at loven i sig selv er god. Det er jo slet ikke mig, der gør det, men min selvoptagethed får mig til at handle mod Gud.

Med kærlig hilsen

Anders

Økonomi og forbrug.

I Apg. 19,23-ff: Læser vi om den uro der opstod, hos dem der tjente penge på at lave afguder, og hvordan de så forkyndelsen af evangeliet, som en trussel mod deres indtjeningsgrundlag.

 Da jeg læste det, så slog det mig, hvor meget vi i vores samfund tilbeder det at få forbruget højt op, og hvordan vi fyldes af tanken om at det at vi køber noget, skal gøre os lykkelige.
Måske har brug for at blive ”rystet” af evangeliet, der forkynder for os, at uanset hvor meget vi køber, så er det ikke i det, sund identitet og lykke kan findes.

 Vi kunne omskrive Apg. 19,27b med følgende: Der er fare for, at hende (økonomien), som hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.


Der er altid fare for at misforstå noget, når man sætter noget ind i en nutidig kontekst, men det var den tanke, der fyldte mit hjerte, da jeg læste afsnittet.
Så for mig er det blevet en påmindelse om, at søge at have min identitet i efterfølgelsen af Jesus, og ikke tro at jeg bliver mere lykkelig af de ting jeg køber.