Tanke eller bøn på troens vandring

Jeg forundres over at du elsker at virke igennem mig, så at jeg på dine vegne, kan få lov til at leve og handle på en måde der har samme karaktertræk, som dine første disciple.

Du ser hvordan jeg ofte har svært ved at tro på at den virkelighed også gælder mig, men giv mig livet igennem et voksende mod på at træde ud på dine løfter, så jeg tør handle og bede frimodigt, ligesom de første, der vovede at følge dig.

Når du så overrasker mig med din forunderlige indgriben, så bevar glæden over at jeg er dit barn, som den absolut styrende glæde, så jeg ikke får identitet i miraklerne.

Træd frimodigt frem!

 Hvis vi som mennesker står i en situation, hvor vi har fejlet og en anden skal dømme os, så vil vi nok nogle gange ønske, at der blev set igennem fingrene med hvad der er retfærdigt, så vi på forunderlig vis kunne få en ny chance.

Men vi ved også, at hvis virkeligheden altid var sådan, så ville der nok ikke gå ret lang tid før der ingen retfærdighed var til, så hvis vi tænker på andet og mere end vores eget bedste, så vil vi måske nøjes med en der virkelig forstod, hvad der havde været svært for os, som virkelig kunne bringe enhver formildende omstændighed frem i lyset, så vi trods en eventuel dom ikke skulle dømmes hårdere end højst nødvendigt.

I bibelen møder vi også denne udfordring, da Gud der er vores fuldt ud retfærdige dommer, der har sørget for at vi har den eneste advokat, der fuldt ud forstår os.

Hebræerbrevet 4,15

Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem.

Det der bare er gør det endnu mere forunderligt er, at Jesus ikke nøjes med at være vores advokat, men han træder ind i en mere omfattende funktion, da han træder i vores sted, og tager den straf vi har fortjent på sig, så vi nu kan:

Hebræerbrevet 4,16: Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. 

Det er gode nyheder for dig og mig, hvis vi vil acceptere at Jesus træder i vores sted. Og det er desværre ikke altid let, da vi let holdes fast i tanken om, at vi kan klare os selv.

Gid jeg var rask!

Observation:
Jeg ved ikke hvor længe du har prøvet at længes efter det samme, hvor længe du har kæmpet med det samme problem eller den samme sorg. Hvis udfordringen har varet i længere tid, så kan det måske efterhånden se ud som, der ikke er ret mange løsningsmuligheder tilbage.
Måske er der ligefrem kun en eneste løsning på problemet for dig!
Manden her har været syg i 38 år og der er i hans øjne kun en løsning => Jeg skal på forunderlig vis komme først! Men hans løsning understregede bare hans problem, for hans sygdom gjorde at han aldrig ville blive hurtig nok.

Joh 5:
6Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: “Vil du være rask?” 7Den syge mand svarede: “Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.”

Han evner ikke længere bare at sige JA, når der bliver spurgt: "Vil du være rask?"!

8Jesus sagde til ham: “Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!” 9Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.

Handling:
Jeg vil til stadighed forsøge, at have en tillidsfuld tilgang til, at der er hjælp at hente, både for mig selv og for andre, og denne tillid skal farve mit møde med andre og deres modgang.
Det betyder ikke at jeg vil tro, at alt på magisk vis bliver som du og jeg ønsker, men jeg vil prøve at bede frimodigt, så der er en chance for at blive overrasket.