3. okt. 2016

Gid jeg var rask!

Observation:
Jeg ved ikke hvor længe du har prøvet at længes efter det samme, hvor længe du har kæmpet med det samme problem eller den samme sorg. Hvis udfordringen har varet i længere tid, så kan det måske efterhånden se ud som, der ikke er ret mange løsningsmuligheder tilbage.
Måske er der ligefrem kun en eneste løsning på problemet for dig!
Manden her har været syg i 38 år og der er i hans øjne kun en løsning => Jeg skal på forunderlig vis komme først! Men hans løsning understregede bare hans problem, for hans sygdom gjorde at han aldrig ville blive hurtig nok.

Joh 5:
6Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: “Vil du være rask?” 7Den syge mand svarede: “Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.”

Han evner ikke længere bare at sige JA, når der bliver spurgt: "Vil du være rask?"!

8Jesus sagde til ham: “Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!” 9Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.

Handling:
Jeg vil til stadighed forsøge, at have en tillidsfuld tilgang til, at der er hjælp at hente, både for mig selv og for andre, og denne tillid skal farve mit møde med andre og deres modgang.
Det betyder ikke at jeg vil tro, at alt på magisk vis bliver som du og jeg ønsker, men jeg vil prøve at bede frimodigt, så der er en chance for at blive overrasket.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar