Den umulige lykke!

Jeg faldt i dag over et citat om Sokrates, som jeg synes sætter nogle gode tanker i gang.

Sokrates skal efter sigende have sagt:

"At det er umuligt at blive lykkelig, hvis man handler imod sin overbevisning"!

Med andre ord vil den der ved hvordan man bliver et lykkeligt menneske også forsøge på at blive det.

Hvis det er sandt så betyder det også at den der hvad der er rigtigt at gøre også vil gøre det rigtige, for intet menneske ønsker vel at blive ulykkeligt.

Der er mange som lyver, stjæler og bagtaler andre mennesker.

De fleste af os vil hurtigt komme frem til at det ikke er rigtigt at gøre, så der er et eller andet, der gør at vi forfalder til at handle imod, det vi ved, kan gøre os lykkelige!

En anden har påstået at:

- Vi altid udlever, det vi inderst inde tror på!

Hvis det er sandt, så er det: 

- Dine handlinger, der afslører hvad der er vigtigt for dig!

Betyder det så, at vi som mennesker faktisk aldrig kender os selv godt nok, til at vide hvad vi selv tror på og dermed hvordan vi vil handle?

Personligt så tror jeg, at vi har godt af at have denne overvejelse med i vores liv, for hvis vi omfavner denne tanke, så kan det beskytte os imod noget af det hovmod, der ellers så nemt kan komme til at tegne retning for vores liv.

Når jeg læser noget af det Paulus skriver i hans breve, så er det som om, at han er bevidst om denne udfordring. Han siger, om sit eget forsøg på at leve efter Guds vilje, bl.a. sådan her:

Romerbrevet 7,14-15:

Loven er ganske vist åndelig, men jeg er et jordisk menneske af kød og blod, og derfor er jeg slave af min selvoptagethed. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg er imod, det gør jeg.

Mærker du også denne konflikt i dit sind, at du i nuet kommer til at handle imod det du er overbevist om er rigtigt?

Hvis du kender denne følelse ved du at du ikke er den eneste, men at denne konflikt nok er til stede hos os alle.

Noget der for mig er vigtigt i mødet med denne svaghed hos mig selv er, at jeg søger at give Gud ret, på trods af at jeg kommer til at gå imod hans vilje.

Jeg vælger at omfavne det Paulus siger videre om denne udfordring:

Romerbrevet 7,16-17:

Men netop fordi jeg ikke vil det, jeg gør, så bekræfter jeg, at loven i sig selv er god. Det er jo slet ikke mig, der gør det, men min selvoptagethed får mig til at handle mod Gud.

Med kærlig hilsen

Anders

Undren, Pinse og forår (Indlæg af Niels Chr Nielsen)

-og en invitation til solidaritet med resten af Guds skaberværk.

Når jeg går en tur ude i haven, når jeg planter blomster, når jeg slår græsplæne eller bare sidder i bilen og kigger ud over Jammerbugtens vand, ja, så undres jeg. Undres over Guds fantastiske skaberværk, som jeg får lov til at være en del af. Når jeg ser den skaberkraft, der udfolder sig for mine øjne – bladene og blomsterne, der springer ud til glæde for både os og vore søstre fuglene, der sidder og synger om Guds storhed, ja, så må jeg undre mig og bøje mig ydmygt ned i erkendelse af, at jeg bare er en lille del af hele det værk, som Gud har skabt og opretholder med nyt liv hvert nyt forår.

Pinse er forår, håbets tid. Pinse er der hvor disciplene efter en ventetid siden Påske får nyt liv og ny kraft til den opgave, som Jesus havde givet dem: Gå ud i alverden........ . Forkynd for al skabningen...... .

Forleden fik jeg en andagt, hvor forfatteren påpegede hvor unikt Gud har behandlet os. Alt andet har ikke noget valg. Solsorten kan ikke vælge at lade være med at synge og jagte regnorm i græsplænen. Bæveren kan ikke vælge at lægge dæmningsbyggeriet på hylden. Bøgetræet kan ikke vælge at lade være med at producere bog. Bierne kan ikke vælge at stoppe indsamlingen af honning, for det er det, de er skabt og programmeret til. Hele skaberværket gør, til Guds ære, netop det, som det er skabt til. Vi er de eneste skabte, som Gud har givet muligheden for at vælge til eller fra som vi vil. På godt eller ondt.

Ofte synes vi måske, at vi er nødt til at tage et bestemt valg, selv om vi måske ikke er så glade for det. På den første pinsedag var der over 3000, der tog et godt valg. Peter prædikede og Helligånden vejledte Ham, og overbeviste mange mennesker om, at Jesus er Kristus, den som Gud har sendt til verden for at sætte Guds rige i verden. Med det endemål, at ”Hvert knæ skal bøje sig og til Gud faders ære bekende, at Jesus Kristus er Herre”.

Da de kristne begyndte at få positioner med magt og privilegier,(3. og 4. århundrede) begyndte de også at ignorere dele af skriften, specielt ”bjergprædikenen”. Vores position i samfundet bestemmer også hvad vi lægger vægt på og hvilke systemer vi er villige til  ”at leve med”. Det er dette, der tillod kristne imperier, op gennem historien, at brutalisere og undertrykke andre i Guds navn. Det er trist nok stadig tilfældet i dag.

Men når Bibelen læses med solidaritetens briller – og det er jo det bedste set fra fattigdommens synsvinkel – vil den altid være frigørende, transformerende og kraftgivende på en helt anden måde. Læst på denne måde, kan skriften aldrig bruges af dem med magt til at undertrykke eller dominere. Spørgsmålet er ikke længere: ”Hvordan kan jeg beholde min specielle og sikre status?” I stedet er det: ”Hvordan kan vi alle vokse og udvikle os sammen?”. Jeg tror at accepten af denne invitation  til solidaritet med verdens smerte er, hvad det betyder at være en ”kristen”. (Richard Rohr i andagt 24/5/20)

”Solidaritet” betyder ikke kun solidaritet med dem, som vi er nærmest. Det betyder solidaritet med dem, der har det svært. Dem, der lider under krig, sult, Corona på steder, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med, undertrykkelse og diktaturer osv. Men også solidaritet med de mange arter af levende væsener, som vi er ved at udslette, med den natur, som vi forurener, både på landjorden og i havmiljøer og luften. Er det ikke netop i denne tid som om alt det skabte siger til os gennem Corona: Nu kan det være nok med jeres overforbrug og miljøødelæggelser osv? - Hører vi signalerne? Guds Rige kommer alligevel.

Vi har fået en pause nu. En tid til at besinde os. En tid til refleksion. Vil vi virkelig fortsætte med det system fra før? Ligesom disciplene fik en tid til refleksion efter Påske. Og så blev det Pinse. Og lige der begyndte et helt nyt liv for dem. Der begyndte Guds Rige at vokse. Indtil.....    -Husk på at

Vi er de eneste skabninger, der har muligheden for at vælge – vælge til eller vælge fra.

Livet efter Guds vilje

Hvis vi tror på Gud, så er et af de spørgsmål der naturligt dukker op i vores sind:

• Har Gud en plan for mit liv? Og hvis jeg kan svare ja til det!
• Hvordan ønsker Gud så, at jeg skal leve mit liv?

Et af de steder, der giver mig en fornemmelse af en overordnet vejledning i forhold til det sidste spørgsmål finder jeg i Romerbrevet kapitel 12,9-13:

Kærligheden skal være ægte. 
Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. 
Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. 
Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. 
Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. Glæd jer i det håb, I har fået. 
Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. 
Hjælp dem af jeres medkristne, som er i nød. Vær gæstfri over for de fremmede. 

Selvom det kan virke som noget af en mundfuld, så prøv at give dig tid til at mærke betydningen af hvert enkelt udsagn. Hvor udfordrer det dig i dit liv og hvis denne udfordring ikke er behagelig, så mærk efter om det er fordi den er urimelig eller skadelig, eller om det skyldes et oprør i dig selv, imod noget der er godt.

Hvor har jeg f.eks. ikke lyst til at tage afstand fra det onde i mit liv?

Hvor holder jeg fast i "min ret" til at snyde andre?

Hvem nægter jeg at møde med respekt?

Vi lever i en tid, hvor vi ofte sørger for at have for travlt til, at forholde os til de spørgsmål der potentielt koster os noget, men måske vil du og jeg få et sundere og mere kærlighedsfyldt liv. hvis vi stopper op og lader os udfordrer.

De kærligste Hilsner

Anders

Guds invitation og Guds udfordring!

Når vi læser i Bibelen, så møder vi i grove træk to sider af Gud og alt efter vores personlighed, så er vi bedst kendt med den ene eller den anden side.

Den ene side kan vi kalde for Guds invitation eller for Guds aftale med os.

Her siger vores kærlige Far til os, at vi er bestemt til at være hans børn. Han ønsker evigt fællesskab med os og han møder og favner dig og mig, lige der hvor vi er i vores liv.

Johannesevangeliet 3,14-15 siger det sådan her:

Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet, sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv.”

Her er der en tydelig invitation: Hvis vi accepterer at vi ligesom folket, der blev bidt af slangerne, har brug for hjælp, så kan vi igennem denne tekst hører hvordan han kalder på os. Han kalder, for at vi ved at rette vores opmærksomhed mod ham, kan åbne os op for det fællesskab han så gerne vil tilbyde os.

Den anden side er Guds udfordring.

Som sagt elsker Gud os så meget at han altid er villig til at møde os hvor end vi er i livet. Der er ikke et eneste menneske han ikke elsker. Men samtidig siger vi også, at Guds kærlighed til os er så stærk, at han heller ikke er villig til at efterlade os der hvor vi er i vores liv.

Derfor følger der med Guds kærlighed også hans opdragelse!

I Bibelen udfordrer Gud os til at vedkende os, at vores synd altid er noget vi selv har trådt ud i og derfor må vi også selv tage ansvar for de ting vi har gjort.

Det gør vi ved at bekende dem for Gud, som de fejltrin de er og bede om tilgivelse hos ham der altid ønsker at møde og favne os.

Jesus sætter alting i perspektiv. Hvor vi normalt kan gå og have ondt af os selv og opleve at verden er os imod og derfor få lyst til at blive vrede og gå imod hans vilje. Så viser Jesus os, at Gud er vores far og at han er den der elsker os selvom vi stadig laver fejl.

Jeg ved at Gud ikke forlader mig når alt bliver hårdt, men at han netop sendte sin søn for at hjælpe mig ud i frihed fra den synd der så let omklamrer mig.

1. Johannes Brev 1,9 siger det sådan her:

Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld.

Den måde han hjælper mig ud i frihed, sker ved at jeg i mødet med ham, ser hvor meget jeg har brug for ham. Både hans kærlige favn og hans stadige opdragelse.

Vi har brug for hans invitation og vi har brug for hans udfordring.

Hvordan forvandles vores hjertes indstilling?

Vi taler ofte om, hvad vi har besluttet os for at gøre eller at prioriterer. Og jeg tror på at vi grundlæggende har vores frie vilje til at beslutte os for noget, men enhver der bare har en smule selverkendelse, ser også hvor let det er for os at blive afledt.

Det er ofte som om, at vi med vores beslutninger, forsøger at løfte os selv op ad sumpen i vores eget hår.

Når vores hjertes indstilling for alvor skal forandres, er jeg overbevist om, at vi har brug for noget udenfor os selv.

I Ezekiels bog 36,26-27 står der:

Jeg giver dem et nyt hjerte og et nyt sind, så de retter sig efter mine love og regler.

Gud tilbyder med andre ord, at være den der står ved vores side. Han går hele vejen hen til os og møder os der hvor vi hver især befinder os, og der siger han til os.

• Jeg vil give dig et nyt hjerte og et nyt sind.

Der er noget Gud tilbyder dig og mig, noget vi ikke kan skabe i os selv. Det han vil skabe i os, vil forme vores fremtidige adfærd, for der står:

• Så I retter jer efter mine love og regler.

Vores udfordring er, om vi tør tro på, at det Gud vil gøre er godt, og om vi vil give ham lov.

Vores virkelighed efter påskens begivenhed.

Nu er påsken ovre, men dens betydning er stor hver eneste dag livet igennem, for med Jesu opstandelse fra de døde, har vores liv fået et nyt perspektiv.

At Jesus gav sig selv slog det fuldstændig fast, at Guds kærlighed til os, er langt større end den stærkeste kærlighed vi ellers kender til.

Du og jeg er elsket og vi har himlen i vente, og denne virkelig kalder på at vi ændre vores syn på det liv vi lever her og nu.

Lad mig give et eksempel:

Hvis du ved, at du om 30 dage, kan få lov til at færdes frit i vores samfund igen. Om 30 dage får du lov til at være sammen med dem du har lyst til og at du fremadrettet ikke behøver at frygte nye begrænsninger, så vil det med stor sikkerhed påvirke det liv du lever i de kommende 30 dage.

Lydighed: Regler og retningslinjer der er givet for at du kan få del i friheden, vil du villigt lytte til, også selvom de for en tid indskrænker din frihed.

Forventningen til fremtiden: Selvom meget måske ser trist ud nu, så vil din forventning til fremtiden, gøre at det sikkert er umuligt for dig at være pessimistisk, da det der venter dig langt overskygger det du i denne tid står i.

På samme måde er det med vores tro. Paulus beskriver det på denne måde i Kolosenserbrevet 3,1-3:

Nu, hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. Jeres gamle liv er forbi, og jeres kommende liv ligger gemt hos Gud, hvor Kristus er.

Der er et nyt liv der er begyndt og det kalder på et anderledes fokus. Der er nogle værdier som det nu er blevet vigtigt at lægge vægt på.

Som kristne, så fyldes vi med en overvældende taknemmelighed over det håb, vi er blevet givet ved opstandelsen. Og det håb bærer vi med os ind i den verden, der endnu ikke ved hvad der venter.

De kærligste hilsner

Anders Hyldgård

Hvad vil det sige at Tro?

Du har sikkert en gang imellem hørt nogle sige: Jeg tror ikke på dig!

Men hvordan ser det ud, når vi tror på nogen eller noget?

Hvis jeg tilbød dig 20.- for at hente en sodavand til mig i butikken, ville du med stor sandsynlighed tro på, at det var et reelt tilbud jeg kom med. Du ville dernæst overveje om det var det værd. 20.- er jo ikke meget, hvis du skal bruge meget energi på det.

Hvis jeg derimod tilbød 100.-, ville dit tankemønster måske ændre sig lidt. Vil han virkelige give 100.- for en enkelt sodavand, det er da lidt vildt. Der dukker med andre ord et lille følgespørgsmål op i dit indre: Kan jeg regne med at det er sandt?

Hvis jeg i stedet tilbød 10.000.- for en eneste sodavand, og jeg samtidig tilføjede, at tilbuddet, er et tilbud der gælder enhver. Så ville det lille følgespørgsmål, pludselig blive det vigtigste spørgsmål.

Her kommer din tro/tillid på spil og andre faktorer kan begynde at betyde noget også.

- Er jeg den første der får dette tilbud?
- Er der nogen der allerede rent faktisk har fået 10.000.-?
- Hvis der er nogen der siger, at de har fået pengene, stoler jeg så på dem?

Vi begynder nu også at spejle os i andre omkring os, vi vurderer forskellige udsagns troværdighed, for derigennem at finde ud af, om vi vil satse!

Vi mærker efter hvor meget vi har at miste, hvis vi satser!

- Vil jeg blive til grin/miste anseelse!
- Vil jeg kunne bære en eventuel skuffelse!

Disse tanker tror jeg altid har fyldt, hvor det med troen kom tæt på, reaktionerne har været forskellige og hvert menneske har været nødsaget til at træffe sine egne valg.

I afslutningen af Peters tale Pinsedag, lyder det sådan her:
Apostlenes Gerninger kapitel 2,36-39:
Derfor erklærer jeg overfor hele Israels folk, at Gud har vist, at Jesus, som I korsfæstede, er både Herre og Messias!” 

Peters ord ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: „Hvad skal vi dog gøre?” 
Peter svarede: „Vend om fra jeres oprør mod Gud og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil I modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere—ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde på fra både nær og fjern.” 

Løftet her er langt bedre end 10.000.- for at hente en sodavand, men fordi løftet samtidig kalder på en helt ny retning i livet, er det ikke så let at tage imod.

Er du en af dem der har sagt jatak til den her gevinst?

At kunne gøre godt!

Observation:
Med ærlige venner omkring os, lærer vi sandheder om os selv, som vi ville ønske ikke var sande.
Når jeg bliver konfronteret med disse mindre gode sider af mig selv, mærker jeg at den helt naturlige reaktion er, at forsvare mig.
Jeg kan argumenterer for, hvorfor lige netop jeg har ret til at...

Men hver gang jeg vælger den vej, mærker jeg, at der sker noget i mit hjerte: Mit forsvar gør mig mere hård og den hårdhed gør mig samtidig mere hård overfor andre.

Jeg kender i mit hjerte, at det på ingen måde er en god frugt, så jeg har brug for, at gå en anden vej. Jeg har brug for hjælp, at noget/nogen udenfor mig selv, sætter mig i stand til, at handle anderledes og forhåbentligt bedre.

I den kamp er versene herunder fra Hebæerbrevet en hjælp for mig.
Jeg kan i disse vers minde mig selv om, at jeg har en Hyrde, der kan og gerne vil, sætte mig i stand til at gøre godt. Selvom jeg aldrig mestrer det, så gør det godt for mig, at kalde på den hjælp.

Hebræerbrevet kapitel 1,20-21:
Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.

Salomos drøm

Jeg læste her forledes om Salomos drøm, som du kan finde i 2 Krønikebog kapitel 1.

I denne drøm spørger Gud Salomo om hvad han ønsker sig allermest.
Jeg ved ikke hvad du ville svare, hvis du fik sådan et spørgsmål. For mange kunne det måske være den store gevinst i Lotto, et godt helbred eller en masse fede oplevelser.
Men Salomo beder om noget andet og det udfordrer mig i forhold til hvad jeg ønsker mig mest.

Beretningen lyder sådan her:
Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!” 
Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?” 
Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.” 
Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år. 

Når du læser denne beretning, kan det være, at det ligesom hos mig, udfordrer forståelsen af hvad, der er vigtigst her i livet.

Min bøn på baggrund af denne beretning, er at du og jeg må få visdom, til at bruge de evner vi er blevet givet, så det fremmer de områder, hvor vi har mulighed for at tage ansvar.

Når man lader sig snyde med vilje!

Grundlaget for al psykisk virkelighed er den menneskelige sjæls uklare og skjulte higen og længsel.
Der er noget i os der hele tiden søger, at forme en ny virkelighed der berettiger den længsel og higen vi af forskellige årsager kan rammes af.
Der er noget der rejser sig som et begær i vores indre, og dette begær eller denne længsel udfordrer til stadighed hvad vi er overbeviste om. 

Uden nogen til at stille spørgsmål til os og nogen til at udfordre vores tankemønstre, bliver vi let drevet rundt i livets manege, af de længsler der rammer os for tiden.

Sandheden bliver ikke helt så væsentlig, da det jo bare er og kun skal være mig selv der er i centrum.

Det bliver nu "min egen sandhed", der er den afgørende og i den sammenhæng leder jeg efter den sandhed jeg synes passer bedst til mig.

Denne virkelighed kommer til udtryk overalt i samfundet, måske fordi intet og ingen, må have patent på hvad der er sandt.

Det har resulteret i syv "sandheder", der hver især søger at indtage deres plads i vores sind. Alle lover de mere end de kan holde og det menneske der er ærligt overfor sig selv, vil se hver enkelt af sandhederne/historierne ikke taler helt sandt.

De syv "Sandheder/historier"er følgende:

- Identitets historien

Du skal være sand overfor dig selv, du skal opdage og udforske dit sande selv uanset hvad alle andre siger.

- Friheds historien

Du skal være fri til at leve som du ønsker, så længe du ikke skader nogen andre!

- Glæde/happiness historien.

I sidste ende, så er du nødt til at gøre det der gør dig glad, i sidste ende er det alt hvad livet handler om. Du er nødt at gøre det der gør dig mest glad! Du skal ikke ofre glæde for noget som helst.

- Retfærdigheds historien.

Moral er kulturelt relativt og ingen kan sige til dig hvad der er rigtigt og forkert for dig, men vi er stadig nødt til at være fuldt ud overgivet til social retfærdighed og lige rettigheder for alle!

- Videnskabs historien.

Løsningen på vores problemer er nødt til at være fakta baseret og drevet af videnskaben, og videnskaben kan forvandle vores liv og vise os hvordan vi skal leve!

- Seksualitets historien

At udtrykke din seksualitet er en afgørende del af det at kende din egen identitet, og seksuel nydelse er en ekstremt vigtig uerstattelig vej til at opleve intimitet og glæde.

- Historie historien.

Historien har vist, at vi som menneskehed bevæger sig imod større og større individuel frihed og væk fra religion.

Disse syv historier møder os hver eneste dag, igennem internettet, igennem film, igennem reklamer, osv.

Disse historier lover at give noget de ikke kan levere!

Hvilken slags fedt sidder på dit hjerte?

Observation:
Vigtig information kan godt gå vores næse forbi og det kan ske af flere årsager.
- Hvis kilden til informationen ikke tilhører den gruppe jeg normalt er enig med, så kan det være jeg slet ikke hører den.
- Hvis jeg hører informationen, men uenigheder jeg har på andre områder støjer for meget, så jeg ikke kan tage imod.
- Hvis selve informationen konflikter med mine nuværende prioriteter, så jeg forsøger, at skubbe den til side.
- Hvis jeg har for travlt, "så jeg kun læser overskriften", men ikke lader det trænge ind.

Ofte er det mindre værdifulde ting, eller ligefrem værdiløse, der stjæler min opmærksomhed, så andet ikke kan trænge ind.

Jesus havde vigtig information til dem omkring ham, men til flere af dem der "lyttede", sagde han, at de led af følgende sygdomme:
- Fedt på hjertet = Der var noget der sikrede, at hans budskab ikke forvandlede deres hjerte!
- Tilstoppede ører = Der var måske for meget støj, til at de kunne fange hvad han sagde!
- Tillukkede øjne = Så de ikke kunne se betydningen/konsekvensen af hvad han sagde!

Troen på Gud fordre, at vi åbner vores øjne, ører og hjerte.

Det gælder både når vi ser på os selv, at vi så der ser hvad vi er værd!
Og når vi ser på dem vi færdes omkring, at vi anerkender deres værd!

Først der kan hjertet banke frit!

Livet her og nu betyder noget!

Den tekst vi gennemgik i søndags har overskriften: "Verdensdommen".
Alene den overskrift kan få en til at krumme tæer, men jeg hæfter mig ved, at dem der gjorde det gode ikke selv var klar over at de havde gjort noget godt.
Denne tanke første os over på vores generelle kald til at gøre godt mod vores næste.
I den sammenhæng snakkede vi om hvad vi havde brug for, for at bevare fokus og lysten til det gode.

Jeg oplever at disse tre citater er en hjælp i den vandring, så måske kan du også bruge dem.

Hvordan ser vi på hinanden?

Observation:
I alle samfund har man igennem tiden fundet på undskyldninger for at se anderledes på specifikke befolkningsgrupper.
I Danmark har vi igennem tiden haft et indbyrdes had kærlighedsforhold til hinanden, alt efter hvilken ende af landet vi kom fra!
I nogle samfund findes der "kaster", hvor dem i de højere "kaster" ikke behøver at hjælpe dem i de lavere!
I alle lande er der mennesker der mener, at dem der ikke har samme etniske oprindelse, ikke fortjener den samme hjælp!
I alle lande er der mennesker der mener, at mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, ikke fortjener den samme hjælp!
Denne liste kunne helt sikkert fortsættes med mange andre eksempler.

I apostlenes gerninger kapitel 10,28-29 bliver Peter givet denne åbenbaring, som for ham bliver et radikalt holdningsmæssigt vendepunkt.

“I ved, at vi jøder ikke har lov til at have fællesskab med eller besøge ikke-jøder, for så bliver vi urene,” forklarede han. “Men Gud har vist mig, at jeg ikke må betragte noget menneske som urent eller uværdigt. Derfor gik jeg med uden indvendinger, da der blev sendt bud efter mig. Men nu vil jeg så gerne vide, hvorfor jeg skulle komme.” 


Refleksion:
Disse vers og andre lignende ord, har igennem tiderne givet mennesker inspiration, til at arbejde for et lige syn på alle mennesker og modarbejde mange former for undertrykkelse og diskrimination.

Overvejelse:
Er der områder, hvor du og jeg har brug for, at arbejde med vores indstilling den dag i dag?

Taknemmelighed beskytter mod mismod!

Observation:
Vi oplever af og til, at der sker gode og fantastiske ting for os her i livet.
Nogle gange glemmer vi det gode, der er sket fordi vi bliver forblændet af vores problemer og udfordringer.
Måske er vores reaktion, når det gode og usædvanlige sker væsentlig for hvor godt vi efterfølgende lykkes i at huske det.
Hvis mit fokus er, hvad jeg selv har præsteret for at det skete, så holder min taknemmelighed ikke ret længe. Jeg kan måske endda ligefrem blive utaknemmelig for det var jo noget jeg havde fortjent.

Anderledes er det med de situationer, hvor du og jeg er helt bevidste om, at vi ikke selv har en aktie i det gode der sker. (Og hvor vi undlader efterfølgende, at forsøge at tage æren).

De situationer og oplevelser har en helt anderledes langvarig virkning i vores liv.


Bibelen taler igen og igen om:
- At alt er en gave fra Gud!
- At vi skal sige Gud tak og give ham æren!

Refleksion:
Hvis vores hjerter skal fyldes med en langtidsholdbar taknemmelighed, er der så flere områder, hvor det ville være gavnligt, at vi sagde Gud tak og gav ham æren?