Tillid Til Jesus

I Johannes evangeliet kapitel 18 læser vi om Jesu tilfangetagelse og i denne beretning er der nogle ting jeg hæfter mig ved.

Der står at Jesus vidste præcis hvad der skulle ske og vælger aktivt, at gå dem der vil tage ham til fange i møde. 

Når de siger hvem de leder efter, siger han det er mig og tilføjer: når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.

Her er Jesus den der aktivt beskytter sine disciple, men alligevel føler Peter at han er nødt til at gribe ind, så han hugger øret at en tjener, inden Jesus får standset ham.

Spørgsmål:

Hvor ofte har vi i vores liv, villet gribe til hurtig handling, i stedet for at spørge Gud først, hvad der er hans vilje?

Er der områder, hvor du gerne vil være mere tålmodig overfor Gud?

Vis dig for Verden!

Observation:
Hvordan bliver man berømt?
Det er måske et spørgsmål mange stiller sig og mange ville nok sige som overskriften: "Vis dig for verden".

Og aldrig har der været flere mennesker, der forsøger sig med denne fremgangsmåde og for nogle virker den måske delvist.
Ideen her er gammel. For 2000 år siden gav Jesu egne brødre ham det samme råd.

Men for Jesus var der noget der var meget vigtigere end berømmelsen, han ville konfrontere mennesker med noget af det mest kontroversielle den dag i dag: "Deres synd og ondskab".

I dag må der helst ikke være noget der er rigtigt og noget der er forkert, så det Jesus gjorde var dengang og også i dag lettere problematisk for os.

Joh 7,2-7:
2Men løvhyttefesten, en af de årlige jødiske højtider, nærmede sig, 3og Jesu brødre opfordrede ham til at tage til Jerusalem. “Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så dine tilhængere kan se dem,” sagde de. 4“Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!” 5Ikke engang hans egne brødre troede på ham. 
6Jesus svarede: “For mig er tiden endnu ikke kommet, men I kan gøre, hvad I vil, hvornår I vil. 7Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab.

Refleksion:
Kan du og jeg accepterer Jesu tilgang til at der er noget der er "Synd og der er noget der er Ondskab"?
Måske vigtigst af alt kan jeg accepterer det for mit eget liv, og vil jeg give Jesus lov til, at udfordrer min tilgang til tilværelsen?

Gid jeg var rask!

Observation:
Jeg ved ikke hvor længe du har prøvet at længes efter det samme, hvor længe du har kæmpet med det samme problem eller den samme sorg. Hvis udfordringen har varet i længere tid, så kan det måske efterhånden se ud som, der ikke er ret mange løsningsmuligheder tilbage.
Måske er der ligefrem kun en eneste løsning på problemet for dig!
Manden her har været syg i 38 år og der er i hans øjne kun en løsning => Jeg skal på forunderlig vis komme først! Men hans løsning understregede bare hans problem, for hans sygdom gjorde at han aldrig ville blive hurtig nok.

Joh 5:
6Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: “Vil du være rask?” 7Den syge mand svarede: “Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.”

Han evner ikke længere bare at sige JA, når der bliver spurgt: "Vil du være rask?"!

8Jesus sagde til ham: “Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!” 9Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.

Handling:
Jeg vil til stadighed forsøge, at have en tillidsfuld tilgang til, at der er hjælp at hente, både for mig selv og for andre, og denne tillid skal farve mit møde med andre og deres modgang.
Det betyder ikke at jeg vil tro, at alt på magisk vis bliver som du og jeg ønsker, men jeg vil prøve at bede frimodigt, så der er en chance for at blive overrasket.

På hvilken side hænger du?

Observation:
Jeg ser to mennesker, der begge er blevet afsløret i deres forbrydelser/ulydighed mod loven og de har begge fået den strengest mulige straf.
Døden!
Jeg kan se mig selv i dem begge!

Lukas 23:
39Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: “Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!” 40Men den anden forbryder irettesatte den første: “Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? 41Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.” ”

Jeg kan sammen med den første have svært ved at forstå, at den eneste, der har mulighed for, at redde sig selv, ikke gør det. Og jeg kan have lyst til at konstatere at det ganske enkelt er for tåbeligt og at det hele måske bare var løse rygter, hvilket fremmer min lyst til at håne og gøre nar.
Når jeg tager den plads glemmer jeg for en stund hvad der venter mig og leder i stedet efter andres fejl.

Jeg kan også se mig selv som den anden, der også forundres over at en uskyldig hænger ved min side og vælger at tage en straf der ikke er hans. En mand der tidligere har besejret døden på andres vegne (Lazarus og en lille pige) og som ingen nogensinde har kunnet anklage uden at skulle lyve. Jeg ser at min straf er rimelig, men øjner samtidig et svagt håb, igennem ham, der hænger ved min side. og derfor har jeg lyst til at sige:

42Så sagde han: “Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.” 
43Jesus svarede: “Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.

Handling:
Jeg vil i dag skubbe min skepsis og tvivl i baggrunden og vove at henvende mig til Jesus, som jeg tror kan redde mig. Jeg vil accepterer når andre håner og gør nar, fordi jeg selv kan mærke motiverne i mit indre til det samme. Og derfor vil jeg prøve at elske dem, som jeg tror Jesus ville gøre det.

Mod og egne planer er ikke altid nok!

Observation:
Peter har sine egne løsninger for, hvordan han vil følge Jesus her. Da Judas kommer med soldaterne og forråder Jesus, så er det Peters løsning at tage fat i sværdet og kæmpe imod, og han stopper kun fordi Jesus stopper ham. Han når endda at hugge et øre af en.
Peter mangler med andre ord ikke modet, men alligevel ender han med at fornægte Jesus tre gange. Hvorfor går det alligevel galt for Peter, når han egentlig er villig til at risikere sit liv?

Luk 22,46:
Hvordan kan I sove?” sagde han. “Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.” 

Jesus bad kun disciplene om en ting, at bede, da der ellers ville være fristelser de ville bukke under for.
Luk 22,59-62:
En times tid senere var der en, der forsikrede: “Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!” 
Men Peter råbte: “Mand dog, jeg aner ikke, hvad du taler om!” 
Netop da var der en hane, der galede. 
Jesus vendte sig om og så på Peter, og pludselig huskede han, hvad Jesus havde sagt: “Inden hanen galer i nat, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Da gik Peter udenfor og brast i en fortvivlet gråd.

Handling:
Selvom det at bede for mig, til tider kan virke ufrugtbart, vil jeg prøve i tillid, at holde fast i, at bønnen aldrig er en dårlig prioritet.

Penge og gavmildhed

Observation:
Har du nogensinde været tilskuer til andres gavmildhed. Hvis der er flere der er gavmilde, så kan du og jeg måske komme til, at vurdere om vi nu rent faktisk synes, at det er gavmildhed, det vi er vidner til.
Hvornår synes du at man er gavmild?
Nogle gange kan man blive bedt om at donerer penge til det ene eller det andet og det er jo ganske godt, men kan man kalde mig for gavmild, hvis det jeg giver, er så lidt, at det ikke for alvor påvirker min levestandard.

Lukas 21,1-4:
Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. 2En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i. 3Da sagde Jesus til disciplene: “Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 4De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!”

Handling:
Jeg vil holde fast i, at der er enkelte ting, der skal være så vigtige for mig, at de ligefrem må påvirke min levestandard.

På udkig trods omstændigheder

Observation:
Jeg kan have alle mulige omstændigheder imod mig. Jeg kan være for lille, for stor, for gammel eller for ung osv. De omstændigheder kan give mig et indtryk af hvad der er muligt for mig, men hvis jeg har en længsel efter at møde Gud, så kan jeg blive mødt i den længsel også selvom jeg tænker at det er helt umuligt.

Lukas 19
 3Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: “Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.”

Handling:
Jeg vil tro på at Gud er villig til at møde mig i dag og jeg vil selv være på udkig efter ham.

Mod og mismod

Observation:
Når jeg har mistet modet, når alt håb er ude, når jeg ikke tror der er noget at komme efter. Så holder jeg op med at være skråsikker, så bliver jeg ligeså langsomt mere lyttende og mere spørgende.
Det samme oplever jeg også, når der bliver ved med at være nogen, der har det svært omkring mig.
Men måske er det ok ikke at forblive skråsikker, måske er det ok, at jeg af og til tvinges til at blive lidt "desperat"/frimodig i min søgen efter svar/vejen frem.
Når jeg i perioder oplever at ting lykkes for mig og ikke så meget for dem omkring mig, bliver jeg så nogle gange selvretfærdig og giver mig selv æren for den lykke jeg oplever, eller kan jeg forblive ydmyg?

Handling:
Jeg vil i dag prøve, at komme til Gud som jeg er...

Lukas 18
1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet: ...

14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte på dem. “Lad børnene komme til mig,” sagde han. “I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”

At leve med åbne øjne.

Observation:
Hvordan ser det sorgløse liv ud for mig. Lever jeg uden at se hvad der sker omkring mig, eller ser jeg måske så meget omkring mig, at jeg overser det, der er det vigtigste.
Jeg synes nogle gange at ting kommer ind fra siden, som et lyn fra en klar himmel, men ofte er der vel i virkeligheden tykke skyer, der viser at der er noget på vej, jeg har vel bare ikke altid set dem, fordi jeg kigger efter noget andet.
Jeg bliver her præsenteret for det, at Jesus skal komme igen og til den tid, skal jeg forhåbentlig ikke lige alt muligt andet først, men hvad med i dag, lever jeg ud fra den virkelighed jeg tror er gældende, at Jesus engang skal komme igen.

Handling:
Igen i dag er jeg udfordret til, at tænke og leve lidt mere langsigtet og til at være villig til overfor mennesker der spørger, at stå ved min tro på, at Jesus engang skal komme igen og at det, ikke alene, men også af denne grund, ikke er ligegyldigt hvordan vi lever.
Men at leve langsigtet betyder også for mig, at søge og leve aktivt i dag, udfra den virkelighed, at Gud allerede nu og her, har grebet ind.
Men jeg vil også lade være med, at fordømme mig selv, for alt det oprør jeg møder i meget eget sind og glæde mig over, at Gud netop kan møde mig på trods.

Lukas 17
31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv. 

Tilgivelse og udfordring

Observation:
Når der er noget/nogen jeg er utilfreds med, så kan det være helt fantastisk at få lov til at sætte ord på det, især hvis jeg kan gøre det i en sammenhæng hvor jeg bliver bakket op i mine holdninger. Det betyder med andre ord, at hvis der er andre involveret og dermed delvist kilden til min frustration, så vil det typisk ikke være dem jeg vælger, at gå til, for her kan jeg jo risikere at forsvar eller sågar modangreb.
Den naturlige tendens vil altså for mig være, at gå behændigt udenom dem og finde nogen der vil være på "mit hold".

Lukas 17,3-4:
Pas derfor på, hvordan I lever! 
Hvis din ven forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.” 

Handling:
I lyset af disse vers ser jeg, at jeg må arbejde på hvem jeg vælger at gå til og at jeg skal være tålmodig, selvom det måske er flere gange om dagen, at jeg ender i den samme situation.

Høje, lave eller flygtige værdier

Observation:
Jeg tænker om mig selv, at jeg som regel er god til at værdisætte ting, måske er jeg lidt til den nærige side, hvilket giver to forskellige resultater, alt efter hvilken side af handlen jeg befinder mig.
Men hvad du hvis hverken jeg eller mine omgivelser forstår, at se hvad der er værdifuldt, eller hvis vi kun forholder os til det, der har midlertidig værdi.
Kommer vi så til at lave katastrofale fejlinvesteringer/beslutninger.

Handling:
Jeg tror måske jeg undervurderer værdien af mine relationer, så måske skal de have lov til at koste mig lidt mere i dag.

Lukas 16,11:Hvis man ikke kan stole på jer med hensyn til denne verdens flygtige værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier.

Bedre frugter

Observation: Jeg kan få en hel masse her og nu, hvis jeg giver mig selv lov til at tænke kortsigtet, men er jeg klar til høste den langsigtede frugt af de valg jeg tager udfra mit kortsigtede perspektiv?

Handling: I dag vil jeg prøve, at tænke lidt længere over konsekvenserne af mine valg, i håb om at høste bedre frugter.


Lukas 15,11-16
Der var en mand, som havde to sønner. 12 En dag sagde den yngste søn til sin far: ‘Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
13Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. 15Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. 16Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, men ingen gav ham noget.

Den vestlige kulturs dualisme

Nogle påstår, at der i den moderne vestlige kultur er blevet skabt en grundlæggende dualisme mellem:

Kendsgerninger <=> Værdier
Viden <=> Tro
Almen <=> Privat
Sandhed <=> Mening
Videnskab <=> Religion

Fælles for alle disse ordpar er, at det første ord har fået en højere plads og har fået retten til at forme det offentlige liv. (Dette kan måske ses som en ny form for religiøsitet).

Jeg tror at dette til dels er sandt og oplever at det i mine øjne kan være problematisk for vores samfund, da det kan fratage taleretten fra noget af det jeg ser som, meget vigtigt her i livet.
Ting der ikke kan bevises af den videnskabelige metode er nu blevet forvist til et "lavere plan", sammen med private værdier og personlige præferencer.

Dermed ikke sagt at de første ordpar skal underkendes, men måske skulle ordene "spille sammen" i vores forståelse af virkeligheden og ikke imod hinanden.

Sæt nu at evangeliet rent faktisk var et sundt udgangspunkt til at forstå hele menneskelivet, både på de sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og politiske områder.

Vores livs aftale

I enhver aftale er der to parter. Den negative side af det der er to parter i en aftale, for to parter ikke nødvendigvis enige om, hvilke vilkår der skal være gældende. Aftaler har desuden den egenskab, at den skal overholdes. Begge parter har med andre ord noget de skal leve op til.

For dem af os der har indgået en aftale med Gud, så er det ikke uvæsentligt for os at kende denne aftales karakter og det kan vi finde hjælp til, hvis vi ser på et af de første steder, hvor Gud gør det klart, at der er en aftale vi kan indgå. I mødet med Abraham, ser vi tydeligt at der bliver indgået en aftale, hvilket vi også kalder for en pagt, men der var noget specielt ved denne aftale.

Abraham skulle godt nok lave de indledende manøvre, hvilket i vore dage virker lidt barskt. Han skulle nemlig skære nogle dyr over og med de to halvdele af dyrene ”lave en sti”.

Dette var normal praksis dengang, når der skulle indgås aftaler mellem to parter og formålet var at sige følgende: Hvis du ikke overholder denne aftale, så skal det gå med dig, som med disse døde dyr.

Men her er det kun Gud selv der går igennem ”stien”, og dermed bliver denne aftale meget usædvanlig ved, at det så var det kun Gud valgte at stå til ansvar for ”aftalens holdbarhed”. Det var med andre ord Gud selv der ville betale med sit liv, hvis den ikke holdt og dette blev virkeligheden med Jesus. Med Jesus fik vores aftale med Gud nogle nye rammer, så rummer følgende hovedtræk.

Aftalens konsekvenser/vilkår.

-       Aftalen gør Gud til vores Far.

-       Vi kan gå direkte til Gud uden nogen mellemmand.

-       Aftalen er tænkt til hjælp og ikke til fordømmelse (Se evt. Johannesevangeliet 3,16-17.)

-       Aftalen rummer et ansvar, hvilket vil sige at vi selv må sige JATAK til den! Og at vi skal vise andre, at den også gælder dem! (Se evt. Jakobs brev 1,22-25)

-       Aftalen er ikke jævnbyrdig. Vi er ikke ligeværdige med Gud, han er suveræn.

-       Aftalen holder selv når vi svigter.

Spørgsmål: Når du tænker på denne aftale med Gud.

-       Kan du så acceptere den virkelighed, at aftalen holder selvom du svigter?

-       Kan det være svært, at tage imod denne aftale?

-       Hvordan ville du i dag vise det, hvis du fik lyst til at sige JA til denne aftale?